- Boghypes og bestsellere
Målgruppe:
Biblioteksansatte der arbejder med formidling af litteratur til de 12 til 35-årige.
Beskrivelse/indhold:
Enkelte forfatterskaber slår alle slår alle rekorder på bestsellerlisterne. Samtidig læses flere af bøgerne på tværs af de aldersgrupper vi traditionelt opdeler biblioteksbrugere i.
Om formiddagen ser vi på genren Paranormal Romance både i forhold til børne- og voksenlæsere.
Hvordan defineres genren og hvor kommer den fra historisk set?
Hvorfor ser vi den store efterspørgsel i dag? v/ lektor Rikke Schubart
Hvad kan du læse når du er 14 og færdig med Twilight - og hvad kan du læse når du er 34 og færdig med Twilight?
Hvad kan vi se frem til indenfor genren?
Eftermiddagen er i Dan Brown, Stieg Larson og Lars Keplers tegn.
Hvordan opstår en hype /massehysteri omkring en bog? Hvordan breder interessen sig fra en aldersgruppe til en anden?
Varighed:
Halvdagskursus. Der serveres morgenkaffe og frokost.
Oplægsholdere:
Rikke Schubart er lektor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. Hun forsker i populærkulturelle film, primært inden for action- og horrorgenren. Og så har hun selv skrevet den action- og erotikmættede vampyrroman Bid.
Lillian Nørgaard Holm er bibliotekar ved Gentofte Bibliotkerne og blogger på bogvampyrer.wordpress.org
Mette Neimann Iversen er indkøber for børnebibliotekerne i Gentofte.
Pris: 350 kr.
Tid og sted:
Tirsdag den 11. januar 2011 Kl. 9-13 Gentofte Hovedbibliotek, Øregårdssalen
