Digital formidling med udgangspunkt i ting.dk

 

Udviklingen af det digitale bibliotek rykker i dag ved den måde, vi traditionelt har
opfattet, hvad biblioteket er og kan på nettet. Både formidlingsplatforme, digitale
materialer, forretningsmodeller og den måde vi organiserer udviklingssamarbejder på, er
i dag ændrede og kalder på, at vi genovervejer hvor vi står som kommunalt bibliotek, og
ikke mindst hvad vi vil på sigt - hver især og sammen.


Formålet med udviklingsforløbet er, at de deltagende biblioteker i fællesskab bliver klædt
på til at træffe en række strategiske valg ift. digital formidling, platform og
partnerskaber. På udviklingsmøderne tager vi udgangspunkt i Ting-konceptet og de
værdier, organiserings- og forretnings-modeller der ligger til grund for dette projekt.

  

Forløbet vil blandt andet indeholde følgende komponenter:

• Rammer for Ting-konceptet
• Digital strategi
• Inspiration til afsøgning af nye partnerskaber og synergier
• Fokus på den strategiske forankring

  

Forudsætninger for at deltage

Deltagerne i udviklingsforløbet skal forud for første møde formulere en udfordring, et
dilemma eller konkret område, som man ønsker at arbejde med - og som der derfor
også arbejdes med mellem møderne - i egen organisation.

 

Formuleringen af bibliotekets udfordring skal kort beskrives med udgangspunkt i
spørgsmålet: Hvor står jeres bibliotek aktuelt i relation til muligheden for at formulere en
digital strategi?

 

Hvornår:

5 halv- eller heldagsmøder: 11. marts, 22. april , 25. maj , 25. august , 16. september


Konsulenter

Rikke Lene Larsen, telefon 39985851 og mail rll@gentofte.dk (ansvarlig)

Amalie Ørum Hansen, telefon 39985847 og mail ahan@gentofte.dk

 

Faglig resurseperson:

Thomas Angermann, telefon 24241658 og mail than@gentofte.dk