Sted: Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé6, 2900 Hellerup
Tema: Nye børnebibliotekssatsninger
Deltagere:
Allerød: Anette Aalund
Ballerup: Tine Vind
Egedal: Bente Stonor Nielsen, Hanne Lund
Frederiksberg: Helle Jensen
Fredensborg: Lise Kann
Frederikssund: Kirstine Lundsgaard, Jette Liebing
Gentofte: Lone Gladbo, Pia Hansen, Stig Grøntved Larsen, Lotte Lykke Simonsen, Rikke Lene Larsen, Kerstin Gravlund
Gladsaxe: Charlotte Plenge, Astrid Lyngby
Glostrup: Anne Marie Brems
Helsingør: Margrete Haugen
Herlev: Kirsten Frandsen
Hillerød: Sys Sigurd
Hvidovre Kim Rømer Krogh, Henriette Ritz Kylmann
Hørsholm: Jannie Lehmann, Kristina Krabbe Oksen
Høje-Taastrup: Leon Rye
Ishøj: Hans Peter Rasmussen
Lyngby: Susanne Rømeling, Hakon Keller
Rudersdahl: Marianne Aastrup
Rødovre: Birgit Andersen
Vallensbæk: Mogens Post, Kian Kestler
Dagsorden
Punkt 1: Godkendelse af referatet fra sidste møde samt godkendelse af dagsorden
Referat og dagsorden godkendt
Punkt 2: Styrelsen for Bibliotek og Mediers initiativer på børnebiblioteksområdet
Projektleder Gitte Smed, Styrelsen for Bibliotek og Medier (SBM), orienterede om de to satsninger på børnebiblioteksområdet, det nye børnesite og børne TV-programmet.
De to projekter har meget forskellig karakter. Børnesitet er initieret og finansieret af SBM alene mens TV-programmet er et projekt der gennemføres i samarbejde med Danmarks Radio. Ikke desto mindre er det en kongstanke for SBM, at der skal være en sammenhæng mellem de to projekter således at der er fællestemaer der går tværs af de to universer. Hvordan koordineringen nærmere bestemt skal finde sted ligger endnu ikke helt fast.
Det er ligeledes tanken, at de to projekter skal tænkes i sammenhæng med det fysiske børnebibliotek. Det er intentionen, at der skal være aktiviteter på børnebibliotekerne, der afspejler de aktuelle temaer på sitet og i Tv-programmet. Der skal også produceres en række fysiske genstande, der kan medvirke til at der er en visuel forbindelse mellem det fysiske og det virtuelle.
Det skal endvidere være muligt, at reservere biblioteksmaterialer direkte på det nye børnesite.
Punkt 3: Det nye børnebibliotekssite
Redaktør og projektleder Klaus Støvring, Copenhagen Bombay, præsenterede en 'mock up' af det nye fælles børnebibliotekssite og orienterede om konceptet bag. Sitet kommer til at være bygget op omkring 6 forskellige virtuelle personligheder, der på hver deres måde skal formidle sitet og "pushe" materialer til børnene.
Intentionen med sitet har fra starten været, at det ikke skal udvikle sig til et stort, tungt maskineri, der kræver mange ressourcer at administrere. Planen er, at det skal kunne kører uafhængigt af Copenhagen Bombay fra 2011.
Indholdet på sitet skal leveres af en række fag- og temaredaktioner med deltagelse af børnebibliotekarer fra hele landet. I alt skal redaktionerne levere hvad der svarer til 5 årsværk, hvilket kan omregnes til 4 timer pr. uge pr. redaktionsmedlem. Der er tilmeldingsfrist på børnesitets temaredaktioner d. 26. juni 2009.
Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, og Iben Østerbye, Herning Bibliotekerne, er blevet frikøbt til at koordinere kontakten til børnebibliotekerne og leveringen af indhold m.m. til det nye site. Spørgsmål til sitet kan rettes til Lotte på losi@gentofte.dk.
Se Klaus´ præsentation på www.pissegratis.dk - kodeord: sitargessip
Punkt 4: Den nye børne TV-kanal, Ramasjang
Projektleder Maria Sjøblom orienterede om den samarbejdsaftale som Aalborg Bibliotekerne har skrevet med Danmarks Radio. Den indebærer at DR fra slutningen af året og resten af 2010 vil sende børnetv fra Hovedbørnebiblioteket alle hverdage. Det er en vigtig prioritet, at det ikke bare er børnebiblioteket i Aalborg der promoveres, men alle børnebiblioteker i Danmark.
Der arbejdes ud fra fælles månedlige temaer, som vil gå igen på det nye fælles børnebibliotekssite, i tv-programmet og gerne også på alle landets børnebiblioteker. Temaaktiviteterne bliver meldt ud sammen med børnesite-redaktionens "værktøjskasse". Maria skal koordinere og samle op på de tv-relaterede aktiviteter, der finder sted på børnebibliotekerne og videregive information til og fra DR's redaktion, som kommer til at sidde på Hovedbiblioteket i Aalborg. Informationsudvekslingen kommer til at foregå via en intern projekthjemmeside for børnebibliotekarer, som kommer op og stå inden sommerferien.
Maria understregede desuden, at der ikke stilles krav til deltagelse, men at de håber, at bibliotekerne som minimum finder materiale frem til en udstilling eller lign. Det vil være oplagt at lægge arrangementer op af DR's og hjemmesidens aktiviteter. Maria betegnede tiltaget som en unik og ubetalelig PR og markedsføringsmulighed, og opfordrede til at gribe den.
Maria samarbejder med en kontaktperson i hver CB-region og i Gentofte er kontaktpersonen Lotte Lykke Simonsen losi@gentofte.dk. Er der mere overordnede spørgsmål så kontakt Maria (mfs-kultur@aalborg.dk - 99314467 - 25204467)
Punkt 5: Biblioteksmagasin
Konsulent Henrik Dybdahl orienterede om det i gang værende forprojekt, der skal undersøge økonomien og afdække bibliotekernes interesse i et nyt landsdækkende biblioteksmagasin. Henrik præsenterede grundidéen og lagde op til en diskussion af forskellige økonomiske modeller måder at få det produceret på.
Se Henriks notat om biblioteksmagasinet her.
Punkt 6: Konsulentydelser til efteråret
Marie Ulletved Holmgaard og John Nørskov Hansen orienterede kort om de to konsulentydelser der udbydes til efteråret.
Se mere om konsulentydelserne her.
Konsulentydelse brugerundersøgelser efterår 2009
Konsulentydelse børnebibl efterår 2009
Punkt 7: Meddelelser samt eventuelt
a) Pia Hansen orienterede kort om turen til Finland. Der har med 30 tilmeldte været stor interesse for turen.
b) Pia Hansen orienterede om, at man i forlængelse af de allerede annoncerede 3 ugers lukning af Gentofte Hovedbibliotek, har ansøgt om yderligere at kunne lukke i 5 uger pga. ombygningen efter vandskaden. Lukningen kommer ikke til at påvirke fremfindingen af interurbanudlån. Alle øvrige CB-tjenester kommer ligeledes til at fungere som normalt.
c) Jannie Lehmann orienterede om et "bogsnak" projekt i Hørsholm. Der skal bl.a. produceres et TV-klip til brug på kommunensskoler.
d) Margrete Haugen tog initiativ til en kort debat om rundsendelsen fra Danmarks Biblioteksforening vedrørende opfordring til temadrøftelser om bibliotekerne i kommunernes stående udvalg.
