Åbningstider

 Man. d. 6.9.2010
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 21
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 03 23
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 05 10
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Filmstriben.dk

Borgere i Gentofte Kommune har nu mulighed for at låne en lang række film via filmstriben.dk

 

 

Som et supplement til den fysiske dvd-samling tilbyder Gentoftebibliotekerne nu lånerne et udvalg af kvalitetsfilm som streames på egen pc eller TV. Der er både tale om nyere film og klassikere og udvalget rummer danske såvel som udenlandske spillefilm, dokumentarer og kortfilm.

 

Filmstriben.dk fungerer på den måde at filmene streames direkte på din pc (dvs. de bliver ikke downloadet) og de lånes ved blot at indtaste dit brugernummer (typisk CPR) og pinkode, som du i forvejen bruger når du låner materialer. Man skal således bo i kommunen og være registreret som låner ved Gentoftebibliotekerne. Når en film er startet, er der adgang til visning af den i 24 timer fra den pc, hvorfra den er aktiveret.

 

Der er nogle tekniske krav der skal være opfyldt for at kunne benytte tjenesten og det anbefales at man kører et systemtjek før filmene lånes. Bl.a. kan nævnes at filmene vises i Windows Media Player (version 11 eller senere), og det er muligt, at Windows Media Player skal opgraderes, for at få tjenesten til at virke. Se mere på supportsiden her.

 

Hvis du kunne tænke dig at få vist filmene på dit TV i stedet for på pc'en, er her en guide til, hvordan det kan lade sig gøre.

 

Der er pt.533 film at vælge imellem, men der kommer hele tiden nye til. Bl.a. vil du kunne finde flere oscarnominerede film i databasen: Heriblandt "Crash" fra 2004, Woody Allens thriller "Match Point" fra 2005, Hotel Rwanda fra 2005 og mange flere.

 

 
 
Liste over de ti nyeste film hos Filmstriben.dk
Æslet og kampen mod halvmÃ...
Den ædle ridder Don Quijote drager med sin trofaste væbner Sancho Panza ud på nye eventyr. Målet er Madrid og en dyst mod halvmåneridderen og belønningen den skønne Dulcineas hånd. Men der er lusk med fra starten, for mange er misundelige på den berømte Don Quijote.
Eden à l'Ouest
Elias drømmer om et liv i Europa. Da en tryllekunstner beder ham opsøge sig i Paris, begynder en lang rejse gennem Europa. En rejse der byder på både sorger og glæder.
The forbidden kingdom
Da Jason ved hjælp af en gammel magisk stav bliver tryllet tilbage til den gamle Kina, møder han den drukfældige Lu Yan. Han fortæller sagnet om Abekongen, der mistede sin stav og blev forvandlet til sten. Det er nu op til Jason og hans nye ven at bringe staven tilbage til den rette ejermand.
Beat the drum
Udviklingshistorie om drengen Musa, hvis forældre dør af AIDS, da han er 9 år. Med en tromme under armen drager Musa af sted til Johannesburg, hvor han håber at få hjælp af sin onkel. En prisbelønnet film om den sygdom, der holder hele det afrikanske kontinent i et jerngreb - AIDS.
Apocalypto
Mayaernes magt er på sit højeste, men Maya kulturens eksistens er stærkt truet indefra af et stadigt mere dekadent og krævende styre, og udefra af de spanske erobrere, der snart vil udrydde mayaerne for altid.
Jet lag
Under en generalstrejke strander Felix og Rose i Paris' lufthavn. De kan ikke umiddelbart lide hinanden, men omstændighederne tvinger dem til at tilbringe de næste 24 timer sammen.
The yards
Da den unge Leo vender hjem efter et fængselsophold for biltyveri, er han fast indstillet på at blive en lovlydig samfundsborger. Men hans arbejde i sin onkel Franks korrupte firma, der er leverandør til jernbanerne i New York, giver ham snart uoverskuelige problemer.
Looking for Eric
Da hans stedsøn får rodet sig ud i noget skidt med en lokal bølle, og han samtidig skal mødes med den kvinde han elskede, men forlod for 30 år siden, må Eric søge hjælp hos sin imaginære ven, der er ingen ringere end verdens bedste fodboldspiller Eric Cantona.
Det er ikke mig - jeg svær...
Léon og storebror er ved at gå til af bekymringer. Far og mor skændes, så det brager. Léon reagerer på den forestående skilsmisse ved ildspåsættelse, hærværk, tyveri, selvmordsforsøg og løgnehistorier på stribe.
Me and Orson Welles
Den 17-årige Richard forlader skolen med store ambitioner om noget større. Han får sit livs udfordring ved at medvirke i Orson Welles gennembrudsforestilling "Julius Cæsar" på Mercury Teatret i New York.