Til stede:

Lotte Norman, Gladsaxe, Gerd Bjørnvig, Lyngby, Nina Frederiksen, København, Stine Pedersen, Frederiksberg, Michael Olsen, Vallensbæk, Karen Marie Andersen, Rødovre, Ditte Lundstrøm, Helsingør, Marianne Krarup, Hvidovre, Birgit Andersen, Rødovre, Pia Wisborg Bendsen, Gentofte, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve, Hanne Ellingsen, Fredensborg, (ref) Anne Reinholdt, Ballerup (ref.)

Hovedemnet for mødet var arrangementer for børn og voksne med anden etnisk baggrund. Til mødet var inviteret 2 oplægsholdere, Arne Madsen fra Netværkshuset i Vangede og Mahasti Yazdi, integrationsmedarbejder på Vesterbro Bibliotek.

Arne Madsen fortale, hvordan netværksgruppen af frivillige og netværkshuset i Gentofte startede i 1998-99. Dansk Flygtningehjælp søgte frivillige og indkaldte til et møde, hvor de informerede om, hvordan man arbejder med flygtninge.
Deres første arrangement var et grundlovsmøde, som de søgte penge til af Gentofte Kommune, men fik afslag, fordi kommunen anså det for at være politisk. Senere fik de penge til et hus, som de selv skulle finde. Siden har der været et fint samarbejde med kommunen. Der er 600-700 flygtninge i Gentofte Kommune. Netværksgruppen tog initiativ til oprettelse af et integrationsråd i Gentofte som det første i landet.

Det er ikke blot tale om integration, men også udveksling af kultur. Mange kommer for at snakke. Der er forskellige kurser, såsom at lære at cykle, PC-kurser, indfødsretskurser og lektiehjælp. Der er 50 aktive frivillige med forskellig baggrund, som kan noget forskelligt: jurist, sygeplejerske, turistguide bl.a.

Når man afholder arrangementer, skal man som frivillig kunne tage nogle skuffelser. For ikke alt er en succes.
Arne Madsen nævnte nogle eksempler på kulturarrangementer og udleverede en folder om netværksgruppen, den nyeste arrangementsfolder samt en oversigt over afholdte arrangementer siden starten i 1998. Der er kulturmøder med sang, musik og dans. Der afholdes fester fra forskellige landes traditioner, hvor 2 kulturer laver festen sammen. Der er oplysende møder med diskussion om integration og foredrag om landenes kulturer. Der er forfatterarrangementer med oplæsning på flere forskellige sprog. Der er kunstudstillinger, en blanding af danske og udenlandske kunstnere. Hvert år afholdes en Sankt Hans fest med båltale og musik. Båltalerne holdes skiftevis af danskere og indvandrere.

De fleste arrangementer er åbne for alle og gratis. Netværket får tilskud fra Gentofte Kommune og indtægter fra salg af mad, lavet af flygtninge. Desuden samarbejder de med HOF, som har afmærket penge til debatarrangementer. De betaler for foredragsholderne. Arne Madsen nævnte Maria Fjeldborg som en god og vidende foredragsholder (den islamiske have). Desuden fortalte Arne om et børnearrangement: Ting der fortæller: flygtningebørn udstiller ting fra deres hjemland og fra Danmark, som de er særligt glade for.

Arrangementerne annonceres i deres arrangementsfolder, som bliver omdelt, ved plakatopslag, i GKB's arrangementsprogram og i Villabyerne.

Mahasti Yazdi har været ansat på Vesterbro Bibliotek i 1 år. Hendes interesse for integration er både fagligt og personligt. Hun kommer oprindeligt fra Iran og har taget en universitetsuddannelse fra RUC.

Hendes tilgang til aktiviteterne på Vesterbro Bibliotek er funderet i et teoretisk udgangspunkt og baggrundsviden om interkulturel kommunikation og integration.

Mahasti fortalte om etnisk mainstream, hvor man tager de udfordringer, der er blandt etniske minoriteter, ind i sit arbejde med integration. I kulturformidlingen skal man tage hensyn til sin målgruppe: hvordan bliver det forstået - hvordan bliver det fortolket. Etnicitet får først betydning, når det sker i samspil med andre kulturer. Der er myter om de forskellige kulturer. Hvis der sker generaliseringer, bliver det til fordomme. Det giver sig udtryk i mødet mellem de forskellige kulturer.

Der er 2 forskellige måder at forstå kulturer på:

En funktionalistisk, hvor kultur opfattes liniert og forstås som en kerne i det enkelte menneske. Kulturforskelle er en barriere i mødet mellem kulturer.

En kompleks kulturforståelse, hvor kultur er en proces, en relation mellem mennesker.

Der er forskellige former for kultur, der ændrer sig hele tiden afhængig af, i hvilke sammenhænge, man befinder sig.

Interkulturel kommunikation er kommunikation mellem mennesker fra forskellige kulturer.

Der er forskellige former:

- kulturel forforståelse, det man forventer
- kulturel selvforståelse, det man selv forstår ved sin kultur, og hvor man er tilbøjelig til at idealisere sin kultur
- erfaringspositioner, det man har erfaret gennem sit liv. Er bestemmende for hvordan man forstår sit liv, og hvordan man fortolker sit liv
- fixpunkter, noget der interesserer begge parter, skaber nysgerrighed og interesse for at være med.

Man tillægger misforståelser kulturelle forskelle. Men det er ikke altid kulturelt bestemt. Det kan være i situationen. Jo mere interkulturel kompetence, jo bedre kan man fungere konstruktivt og ikke per automatpilot.

Som arrangør på Vesterbro Bibliotek planlægger Mahasti aktiviteterne i tråd med Vesterbro Biblioteks traditioner og ud fra egen etnicitet. Der er 2 sæsoner, en vinter og en sommer sæson. Arrangementerne annonceres udover de traditionelle kanaler også på facebook og ved mund-til-mund formidling, f.eks. i samarbejdet med den kurdiske forening. Eksempler på arrangementer nævnte Mahasti en tyrkisk aften, usynlige successer som gode rollemodeller, en journalist fra avisen Haber.
"Københavnerpuljen" kan søges om tilskud til f.eks. forfatterarrangementer med udenlandske forfattere under forudsætning af, at det sker i samarbejde med en forening.

I den efterfølgende debat blev der spurgt, om det giver mening som bibliotek at have specielt fokus på integration og have en formuleret integrationspolitik. Måske kan det fremme "dem og os problematikken". Hvornår går man over til at omtale "dem" som almindelige danskere? Hertil svarede Mahasti, at udgangspuntet må være, at der skal være lige muligheder for alle. Man skal være opmærksom på at have alle aspekter repræsenteret. Det er vigtigt, at de forskellige kulturer er repræsenteret, at blande kulturerne og høre om andre kulturer. Som en af mødedeltagerne sagde: Så længe der er sprogbarrierer og ikke lige muligheder, skal bibliotekerne have fokus på integration.

Runde om hvad I hver især laver på jeres bibliotek

Albertslund:

Har haft "Opgang 2" fra Århus - rykket ud i boligområde. Flest tilskuere fra selve boligområdet. Et rigtig godt stykke.

Den tidligere omtalte håndarbejdsudstilling: "Med nål og tråd" bliver der fortalt mere om på et af de kommende erfamøder.

Greve:

Har de sidste par år haft: Tværkulturelle arrangementer.
En forening: Dimensioner" bestående af tyrkiske kvinder, en beboerrådgiver og biblioteket laver temaer: F.eks. bryllupper. Udstillinger med mange billeder og ikke så megen tekst. Sidste efterår var temaet: Håndarbejde, og igen i år: Lokalhistorie.

Fredensborg:

Sprog og leg projekt To-sprogskonsulenten og biblioteket i samarbejde. Et projekt for etniske mødre med børn mellem 0-3 år, der ikke er i dagtilbud.
Her tages masser af forskellige emner op, og kommunens øvrige ansatte bruges som oplægsholdere. Det er f.eks. fysioterapeuter, talepædagoger, musikpædagoger, ansatte fra jobhuset med mere. Projektet udvidet fra et månedligt møde til møde hver 14.dag
Vi laver mange aktiviteter i ferierne sammen med SSP, fritidsvejleder, boligforening, ungeklub og Ungecenter.

Ballerup:

"Fredslyset" er en fast tilbagevendende begivenhed arrangeret i samarbejde mellem Ballerup Multikulturel Forening og Ballerup Bibliotek. Arrangementet starter på Ballerup Bibliotek, hvor alle får udleveret et lys. Herefter går man op igennem byen til kirken hvor lysene afleveres. Her deltager rigtig mange etniske.

Værebro/Gladsaxe:

Har haft udstilling "Hverdagsbilleder
Køre et projekt: Vi læser avisen sammen. Biblioteket arbejder sammen med en sundhedsformidler - en pakistansk kvinde, som er uddannet pædagog. De 2 projektdeltagere supplerer hinanden rigtig godt.
Der er arrangeret en havnerundfart for kvinderne i næste uge

Lyngby:

Biblioteket har ikke så mange aktier i de aktiviteter der foregår. Men frivillige i en netværksgruppe: "Idrætsguiderne" opsøger blandt andet etniske børn i skolerne og hjælper dem med at komme i gang med diverse sportsaktiviteter med stor succes. De er også i gang med at udvikle aktiviteter for ældre etniske kvinder
Et frivillighedscenter læser med folk, der henvender sig og biblioteket lægger lokaler til

Hvidovre/Avedøre:

På det etniske område er der nu 2 nyansatte.
Ledelsen har sagt at uanset hvad biblioteket laver skal integrationen indtænkes.
Der er lektiecafe, og man har en pædagog ansat i biblioteket

Rødovre:

D. 10.juni åbner et bibliotek i en børneinstitution med mange etniske børn.
På voksenområdet arbejder man sammen med integrationsrådet om arrangementer.
Har en barselscafe - her deltager flest danske mødre.

Vangede/Gentofte:

Nedlagt lektiecafe
Har søgt om penge til at lave udflugter og aktiviteter for børn, og skal bruge frivillige hertil. Går forhåbentlig i gang i august
Har en legestue kun for tosprogede børn fra børneinstitutionerne.

Vesterbro/København:

Masser af tiltag rundt omkring i København

Frederiksberg:

Er ved at etablere familiecenter

Vallensbæk:

Har samarbejde med sundhedsplejerskerne, som holder møder med etniske mødre.

Helsingør:

Har en multietnisk Festival i forbindelse med et tyrkisk kulturhus og en kirke
Projekt "Bogstart" begyndte 1. marts. så der er masser af opsøgende virksomhed. Har lavet nogle arrangementer for de 1½ årige børn - rytmik/musik

Emner for de næste møder:

Sundby Bibliotek: Amira laver avisprojekt
Samarbejde med frivillige

Der laves en temadag i efteråret i samarbejde med region Sjælland. Emnet bliver noget om håndtering af de vanskelige børn/unge.