Tilstede:
Anne Christine Seidelin, Brøndby, Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek, Anne-Marie Reinholdt, Karen Kristensen, Farum Bibliotek, Furesø Bibliotekerne, Linda Vinding Pedersen, Rudersdal Bibliotekerne, Helle Celinder, Hørsholm Bibliotek, Nina Frederiksen, København, Nicola Ravden, SBCI, Eva F. Buch, SBCI, Sofia B Petring, Høje Taastrup, Stine Pedersen, Frederiksberg, Pia Elise Wisborg, Vangede Bibliotek, Gentofte Bibliotekerne, Ditte Lundstrøm, Helsingør, Michael Olsen, Vallensbæk, og Hanne Ellingsen, Fredensborg Bibliotekerne.
Marianne Ellert indledte med at fortælle om baggrunden for dette møde:
1)Formål at følge op på SBCI henvendelsen
Her har der blandt andet været utilfredshed med de blandede depoter
2) Finfo - der er lanceret en ny version.
Den er væsentlig forbedret, men er meget vanskeligt at lægge lokalt stof ind
De fysiske materialer, herunder indkøbsstrategi, fælleskøbet og de forskellige depotordninger v/ Eva F. Buch.
Eva tog udgangspunkt i SBCI's indkøbs/udlånsstrategi, som findes i fuld tekst på hjemmesiden.
SBCI har fokus på 15 forskellige sprog, og der indkøbes materialer på 10 forskellige sprog om året. Sprogene er inddelt i 3 niveauer, alt efter hvor stor efterspørgsel der er på dem. F.eks. købes ingen materialer på polsk og afghansk i 2009, i stedet på vietnamesisk og kurdisk.
SBCI's samling afspejler efterspørgslen.
Der er 3 forskellige slags depoter:
Mixdepoter: 80 enheder både børne- og voksenmaterialer 1-5 år gamle materialer
Lyndepoter: 50 enheder - nye materialer
Specialdepoter: her kan bestilles børnematerialer/voksenmaterialer, på emne, på materialetype
Et godt råd fra salen var at benytte specialdepoterne i højere grad, hvis man ikke er interesseret i at børne-voksen materialerne leveres blandet..
Der er også den mulighed at når man modtager de blandede depoter, at returnere de materialer man ikke har brug for.
Der blev blandt andet efterlyst persisk litteratur - et større titeludbud. SBCI er opmærksomme på dette, og indkøber flere titler primært skønlitteratur ind. .
Nicola Ravden fortalte, at SBCI overvejer at lave en mindre brugerundersøgelse, der vil være med til at afdække bibliotekernes behov. Det synes deltagerne kunne være en rigtig god ide.
Med hensyn til fælleskøbes fortalte Eva, at der er vigende interesse for dette, væsentligt færre benytter i forhold til for 2-3 år siden. Det vil ofte være mange af de samme titler, som tilbydes i lyndepoterne, og mange biblioteker ønsker ikke at købe materialerne, da de hurtigt bliver "læst ud"
I Århus findes en samling af enkeltlån, da SBCI har valgt at genoplive katalogerne over materialer på de forskellige sprog er de spændte på, om det vil betyde noget for udlån af enkeltlån. Allerede sidste år udsendte SBCI kataloger på arabisk og sidst i denne måned føler kataloger på: Tyrkisk, Persisk, Urdu, Bosnisk/Serbo//Kroatisk.
En gang om året indbyder Det nationale indkøbsteam bibliotekerne til et dialogmøde om fremtidig indkøb - Alle er velkomne
Den nye FINFO v/ Nicola Ravden
Man har redesignet den gamle portal, hvilket har været et stort projekt i samarbejde med bibliotekerne - Og projektet har været forsinket. Slut april vil FINFO blive lanceret på bibliotekerne. Der findes pt. 1080 kommunesider på FINFO. Der er 53 kommuner med. Det er et problem at systemet er for svært at bruge. Der er nu lavet en simpel kommuneskabelon, som er nemmere at bruge.
Frederiksberg Bibliotek har valgt at fokusere mere på bibliotekets services, altså at promovere biblioteket og arrangementer, og der er måske en bedre måde at lave kulturformidling til indvandrere.
"Ny i Danmark" er Integrationsministeriets hjemmeside. Det er meningen at FINFO skal være meget brugerstyret og omfatte meget mere end "Ny i DK".
SBCI vil gerne have færre sprog på FINFO og de mest anvendte.
Sidst i april lanceres den nye Finfo på bibliotekerne - der kommer masser af PR ud inden.
Gensidig orientering
Vallensbæk: Intet
Helsingør: starter projekt Bogstart og medborgercenter i Vapnagård
Gentofte: Startede lektiecafe i Vangede d. 25.november - få børn mange hjælpere. Startet anmelderklub i Vangede
Frederiksberg: brugt megen energi på Finfo. Har lektiehjælp
Høje Taastrup: Samarbejder med Sprogskole, laver biblioteksorientering efter behov. Starter projekt "Bogstart"
København: Meget energi går til de mange renoveringer, ellers arbejdes der med medborgercentre og sprogporten
Hørsholm: Har lektiecafe
Rudersdal: Intet
Furesø: Velbesøgt lektiecafe 2 gange om ugen i Farum
Ballerup: Har velfungerende lektiecafe. Har givet indvandrermaterialer en strategisk placering i udlånet
"læse med ørerne" - hjælp til ordblinde
Albertslund: Har lektiecafe og har lige sat aldersgrænsen ned. Man etablerer medborgercenter. Har en fantastisk udstilling: "Med nål og tråd". Håndarbejde fra masser af forskellige lande. Desuden har man vist film om at brodere og haft workshops.
Brøndby: Forhåbentlig åbner nyt kulturhus d. 28. august. Skal deltage i Bogstart projekt
Emner til kommende møder:
Lektiecafe online
Formidling og opstilling af de fysiske materialer til indvandrerne
Musikmaterialernes fremtid til denne målgruppe
