Bilag fra mellemlederseminar d. 10/9 2010
Udfordringer ved selvledelse - Michael Pedersen
Anerkendende kommunikation i praksis - Hanne Moltke
Udfordringer ved selvledelse - Michael Pedersen
Anerkendende kommunikation i praksis - Hanne Moltke
Mellemledere i regionens biblioteker, der har personaleledelse.
Netværkene skal understøtte mellemlederens argumentation og håndtering af de særlige problemstillinger i
organisationer, der som bibliotekerne er præget af stærk faglighed, og hvor mellemlederen stilles over for krav
om både god ledelse af medarbejdere, vilje til at fastlægge og opfylde borgerrettede mål samt evne til løbende
at trimme og udvikle virksomheden.
I Netværkene får mellemlederne mulighed for i et fællesskab, der ligger væk fra dagligdagen, men alligevel har
samme faglige platform og forståelsesramme, at drøfte de aktuelle ledelsesmæssige udfordringer, man står
over for. Dette foregår inden for en metodisk ramme, hvor mellemlederne selv er aktive og lærer at afdække de
ledelsesmæssige problemstillinger.
Mellemledernetværkene skal bygge på anerkendelse, gensidig respekt, tillid og diskretion hos deltagerne,
således at alle udfordringer kan vendes i tryg forvisning om, at de holdes inden for det enkelte netværk.
Tilmeldingen til netværkene er bindende et år ad gangen. De enkelte netværk beslutter herefter om de vil
fortsætte i endnu et år.
Netværkene holder i 2010 i alt 5 møder således:
|
Dato og tidspunkt |
Sted
|
|
Mandag den 8. marts kl. 9.00 -13.00
Fælles præsentation og introduktion til |
Aftales i nerværkene |
|
Torsdag den 6. maj kl. 9.00 -13.00 |
Aftales i netværkene |
|
Fredag den 10. september kl. 9.00 -15.45 |
Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup |
|
Onsdag den 6. okt. kl. 9.00 -13.00 |
Aftales i netværkene |
|
Tirsdag den 17. nov. kl. 9.00 -13.00 Netværksmøde og evaluering |
Aftales i netværkene |
Der etableres i alt 4 netværk og de sammensættes sådan at der aldrig er to mellemledere fra samme bibliotek
i samme netværk. Hvert netværk består af ca. 8 mellemledere. Møderne vil typisk vare 4 timer fra kl. 9 -13.
Der knyttes en facilitator til hvert af netværkene. Facilitatorens opgave er, at sikre at deltagerne kommer hele
vejen rundt om den aktuelle udfordring. Facilitatoren sikrer desuden, at det er de ledelsesmæssige
udfordringer der tages op, og at alle deltagere i netværket inddrages og involveres.
På møderne vil der blive arbejdet med forskellige refleksive metoder ud fra en anerkendende tilgang. F. eks.
reflekterende team, tematiske reflesioner og coaching.
Facilitatorer: Konsulent Stig Grøntved Larsen; Udviklingskonsulent Jeanne Nørreskov Karup,
Specialkonsulent John Nørskov Hansen, Administrationschef Christina Pontoppidan og Udviklingschef ved Hvidovre Bibliotek Rebekka Kinimond Carlson.
Det koster 3500 kr. pr. deltager for 2010. Dette beløb dækker fortæring, materialer og oplægsholder.
Vi tilstræber at så mange biblioteker som muligt får mulighed for at deltage
Tilmeldingsfrist den 11. januar 2010 til Dorte Pedersen, dp@gentofte.dk