Det faglige Netværk For bibliotekerne i Region Hovedstaden

Erfagruppen for Biblioteksbetjening af etniske minoriteter

Opsamling fra studieturen til Københavns Biblioteker tirsdag den 11. marts 2008.

Deltagende ved studieturen:

Eva Hansen (Ballerup), Nina Frederiksen (Vesterbro), Anne Marie Reinholdt (Ballerup), Lotte Norman (Gladsaxe), Gerd Bjørnvig (Lyngby), Katrine Adelsparre (Albertslund), Eva Jakobsen (Taastrup Bibliotek), Vibeke Schmidt (Frederiksberg Bibliotek) Eva Fahnøe Buch (SBCI), Ditte Lundstrøm (Helsingør), Helle Celinder (Hørsholm), Vibeke Nielsen (SBCI), Anne Christine Seidelin (Brøndby), Kambiz K. Hormoozi (KB) og Pia Wisborg Bendsen (Gentofte).

Vesterbro Bibliotek

Vi startede vores studietur på Vesterbro Bibliotek, hvor Nina Frederiksen og Kambiz Hormoozi bød os velkommen.

Efter præsentationsrunden fortalte Nina Frederiksen om materialeforsyningen på det etniske område.

Se vedlagte powerpoints.

Vesterbro Bibliotek er centerbibliotek med overbygningsfunktion på "indvandrersprog" og øvrige sprog. Vesterbro Bibliotek får mange bestillinger på materialerne på "indvandrersprog" og andre sprog fra andre biblioteker uden for kommunen. Da KB ikke længere har status som Centralbibliotek fra 2009, vil CB tilskuddet til indkøb af nye "etniske" materialer bortfalde. Vesterbro Bibliotek forventer, at de fortsat vil få de mange bestillinger på de etniske materialer i fremtiden trods besparelsen fra 2009.

Vesterbro Bibliotek har 32 500 eksemplarer, hvoraf de 21 000 står på Vesterbro Bibliotek og de resterende befinder sig på de øvrige biblioteker i depoter. Halvdelen af materialerne er flydende mellem afdelingerne. De har bøger og av-materialer på 16 sprog.

Nina fortalte om planer for ombygning på Vesterbro Bibliotek og det nye passende navn for bibliotekerne i København er Internationalt Bibliotek. Begrebet International er en mere passende betegnelse. Ligesom de har planer om et nyt internationalt kulturhus på Nørrebro i fremtiden.

Bagefter fik vi en rundvisning på Vesterbro Bibliotek. Ved denne rundvisning kunne vi se, hvor mange "etniske" materialer det virkelig er, som de har stående i udlånet, og hvorledes de formidler dem. Derudover lagde vi mærke til, hvor hyggeligt der er på biblioteket. Især den store søde drage midt i børneafdelingen, var mange af os betaget af!

Besøget på Vesterbro Bibliotek blev rundet af med en fremlæggelse af integrationsarbejdet i KB og om de nye initiativer i Københavns Kommune v. Kambiz Hormoozi, som er integrationskonsulent.

Se vedlagte powerpoints.

Formålet med Integrationsarbejdet i KB er blandt andet at undersøge integrationstilstanden i Københavns Kommune. Kambiz fortalte om rapporten Integrationstilstanden i Københavns Kommune og undersøgelsers formål. Syv områder er blevet undersøgt: medlemskab af kultur og fritidsforeninger, anvendelse af kulturelle tilbud i København, rygning, motion, selvopfattet helhed, følelsen af ensomhed og følelsen af tryghed. Derefter blev alder, køn forskel, bopæl, husstandens størrelse osv. undersøgt. Konklusionen er blandt andet, at det især er de etniske kvinder, der skal være det store indsats-område. Det er oftest de etniske mænd, som tegner medlemskaber af foreninger.

Se de spændende konklusioner i vedlagte powerpoints.

I deres arbejde med integrationstilstanden er der lagt vægt på at det, at der er så mange forskellige borgere i kommunen, er godt ved København. Det internationale København. Her spørger man - hvem er vi os københavnere? Der bliver lagt vægt på mangfoldighedstanker.

Kambiz anbefalede os at læse Bibliotekspolitisk redegørelse 2007-2010: "Den kloge by"(2007) og Københavns Kommunes Integrationspolitik (2006).

En helhedsorienteret indsats med særlig fokus på beskæftigelse skal forandre gruppers økonomiske og sociale tilstande på sigt, i sær i de udsatte og høj risiko boligområder i København.

Bibliotekerne har to hovedprioriteter: bibliotekerne skal tilbyde indsigt, viden og livslang læring og bibliotekerne skal inspirere til oplevelser og læselyst.

Handleplan og indsatsområdet - de nye danskere. Indsatsområderne er hovedsageligt i høj risiko områder som f.eks. ghettoer som Tingbjerg og Mjølnerparken.

Indsatsområderne er kommet på kommunens dagsorden som beskæftigelse, uddannelse, bolig, tryghed, beskæftigelse, kultur- og fritidsaktiviteter, sundhed og omsorg osv. Læs i vedlagt powerpoints om handlinger og initiativer i længere perspektiv og strategi vedr. markedsføring og synliggørelse af integrationsaktiviteter ved Københavns Biblioteker.

Integrationsprojekterne løber over tre år. Det drejer sig om projekterne Udvikling af bibliotekernes lærings- og integrationstilbud og Sprogporten/Penalhuset. Projektet er inddelt i flere integrationsteams f.eks. team børn. Her kan man internt i KB søge om at være med.

En del af projektet er også, at man forsøger at få en fælles identitet i KB og tænke fælles i forhold til området.
Kambiz fortalte ligeledes om ansættelse af medarbejdere med forskellige uddannelser til integrationsprojekterne. Det er medarbejdere med forskellige uddannelser, som man kan få glæde af i projekterne. Disse forskellige medarbejdere skal ud til forskellige biblioteker i kommunen afhængigt af de forskellige tilbud på bibliotekerne. Det er dog hovedsageligt biblioteker i høj risiko områder i kommunen.

Se beskrivelserne af integrationsprojekterne i powerpoints. Det ser meget spændende ud.

Kambiz anbefalede i øvrigt rapporten "Frirum for integration."

Tyrkisk frokost

Vi fik en dejlig frokost på restauranten Pasha Kebab lige overfor Vesterbro Bibliotek. En hyggelig restaurant. Der var travlt i restauranten trods tidspunktet. En god idé med tyrkisk frokost i nærmiljøet.

Efter frokosten hastede vi videre til Nørrebro Bibliotek med offentlige transportmidler.

Nørrebro Bibliotek

På Nørrebro Bibliotek bød Lise Hækkerup og Mikkel Hellden-Hegelund os velkommen.
Ved dette besøg fik vi en spændende oplevelse af helt konkrete eksempler på projekter i Københavns Kommune. Der sker meget spændende på Nørrebro Bibliotek. Stine Fugl Pedersen skulle efter sigende være fuld af gode idéer til projekter. Det var meget spændende og inspirerende at høre om.

Karrierebiblioteket:

Mikkel fortalte om det spændende projekt Karrierebiblioteket, hvor eksperterne kan mødes med de unge på biblioteket for at fortælle om deres job, uddannelsen, karrieremuligheder osv., som de unge overvejer at uddanne sig til. Det er studievejledning uden for skolen - ikke af en studievejleder, men en ekspert f.eks. en advokat, hvis den unge person overvejer at læse jura. De unge fortæller biblioteket om deres karrieredrømme, og derefter skaffer biblioteket eksperten med den rette uddannelse. Nørrebro Bibliotek har ikke haft svært ved at skaffe eksperterne og de har mange tilmeldte.

Sprogporten:

Lise Hækkerup fortalte om projektet Sprogporten, som er et sprogstimuleringsprojekt på Ydre Nørrebro. 88 % af dem som bor i Mjølnerparken er af anden etnisk herkomst, og derfor er projektet koncentreret omkring denne ghetto.

Sprogporten handler om at komme ud til familierne i Mjølnerparken for at besøge familierne af anden etnisk herkomst. Første besøg er, når en familie får en baby. Bibliotekaren medbringer en foldepegebog i stof til barnevognen som den første gave til familien. Når barnet bliver et år, kommer bibliotekaren igen med en pegebog. Når barnet bliver to år, kommer bibliotekaren igen sammen med tøjdyrene Bamse, Kylling og Ælling for at forære barnet en bog om Bamse og Kylling. De små billedbøger er sponsoreret af Danmarks Radio. Nørrebro Bibliotek har ikke erfaring med, at det er svært af få sponsoreret gaver til deres projekter. De tøver ikke med at spørge virksomheder, og det giver ofte gevinst.

Når barnet bliver fire år kommer bibliotekaren på besøg igen med en billedbog "Halfdans Rasmussens ABC" med en musik CD i. Bibliotekaren får næsten altid en positiv modtagelse, og dette skyldes nok de flotte gaver, som familierne får af bibliotekaren.

Lise Hækkerup fortalte om endnu et projekt, som er en forlængelse af Sprogporten. Penalhusprojektet. Formålet med projektet er blandt andet, at forældre til børn af anden etnisk herkomst i Mjølnerparken kender til biblioteket og til den hjælp, som de kan få på biblioteket, når deres barn starter i skolen. Derfor møder bibliotekaren op til det første forældremøde for kort at fortælle om bibliotekets tilbud og lektiecaféen. Bibliotekaren vil ligeledes også besøge børnehaveklassen på børnenes første dag i skolen for at fortælle meget kort om biblioteket (5 ord om biblioteket). Her får de et penalhus (deraf navnet på projektet) med et logo på som reklame for biblioteket. Ved 3. klasse får børnene en flot ordbog.

Nørrebro Bibliotek ønsker også at vise børnene, at der er en verden uden for Nørrebro. De tager derfor børnene med på tur til København. Mange af børnene kommer nemlig ikke uden for Mjølnerparken til dagligt, og derfor ønsker biblioteket at give børnene en kulturoplevelse f.eks. et besøg i Rundetårn eller en tur i Det Kgl. Teater. Der var 600 børn og forældre i Det Kgl. Teater, da dette blev arrangeret.

Ligeledes forærer de poser til børnene med fribilletter til mange kulturelle tilbud i København og en is. Poserne indeholder også en lodseddel til en cykel, hvilket er eftertragtet.

Alle disse projektet er finansieret af Biblioteksstyrelsen og Integrationsministeriet. Pga. succesen kommer der på sigt en udvidelse af projektet, som skal omfatte flere ghettoparker på Nørrebro og flere lokale skoler i området.

Mikkel og Lise afsluttede med kort at fortælle om lektiecaféen og Læringscenteret, hvor man kan få hjælp til lektier, hjælp til at søge efter jobs, skrive ansøgninger osv. Læringscentret er ramme for mange formål.

Vi fik et indtryk af, at der sker utroligt meget på Nørrebro Bibliotek.

Det var en spændende studietur og hvilke ildsjæle, vi mødte på den tur. Det må være spændende at arbejde med disse projekter i Københavns Kommune og rart at opleve, at man kan gøre en gevaldig indsats i lokalområdet for borgere af anden etnisk herkomst.