Sted: Gentofte Bibliotekerne, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup
Tema: Ny formidling
Deltagere:
Allerød: Anette Aalund
Ballerup: Doris Svenstrup
Brøndby: Annette Jager Andersen
Dragør: Hanne Nordahl Friis
Egedal: Bente Stonor Nielsen
Fredensborg: Lise Kann, Jørgen Holst- Rasmussen og Laust Larsen
Frederikssund: Kirstine Lundsgaard
Furesø: Vivi Fahnøe
Gentofte: Lone Gladbo, Rikke Lene Larsen, Susanne Kier, Cecilie Dahl Madsen og Ole Olav Jensen
Gladsaxe: Charlotte Plenge
Glostrup:Anne Marie Brems
Gribskov: Inger Søndergaard
Halsnæs: Lene Jakobsen
Helsingør: Margrete Haugen
Herlev: Kirsten Frandsen
Hillerød: Sys Sigurd
Hvidovre: Kim Rømer krogh
Høje-Taastrup: Leon Rye
Hørsholm: Jannie Lehmann og Marianne Wulff
Ishøj: Jens Peter Rasmussen
Rudersdal: Lis Fallesen
Rødovre: Bo Braune
Vallensbæk: Mogens Post
Dagsorden
Punkt 1.
Godkendelse af referatet fra sidste møde samt godkendelse af dagsorden
Referatet og dagsorden godkendt.
Punkt 2:
Formidlerens udfordringer og muligheder.
Line Sander indledte med at spørge hvorfor nogle undervisere/oplægsholdere bare er så gode, mens andre har det svært med formidlerrollen - hvad er det de gode gør godt?
Med udgangspunkt i dialog om mødedeltagernes egne worst og best case scenarier, gennemgik Line Sander undervisningens fire vigtige faser: 1. Planlægning (hvor det bl.a. er afgørende at gøre sig klart, hvad formålet er og hvem målgruppen er, herunder hvilken viden den er i besiddelse af), 2. tilrettelægning (struktur, indhold og metode), 3. gennemførelsen samt 4. evaluering/feed back.
Line Sander satte i løbet af dette 1½-times lynkursus i formidling markant fokus på udfordringerne som formidler i bibliotekerne og demonstrerede værktøjer og anviste veje til bedre at klare disse udfordringer.
Se i øvrigt Lines power point, hvor bl.a. de basale værktøjer præsenteres.
Punkt 3:
Læsernes Litteraturfestival.
Projektlederne Susanne Kier, Cecilie Dahl Madsen og Rikke Lene Larsen, Gentofte Bibliotekerne fortalte om læsernes Litteraturfestival den 3.-9. marts. Efter en lidt vanskelig start i netværket, lykkedes det at få etableret festivalen med et ret omfattende program. Brugerinddragelse, der var hovedformålet, har været gennemført flere steder med koncepter, der viste sin holdbarhed.
Mødedeltagerne nikkede genkendende til nogen frustration blandt deltagerne i begyndelsen, men anbefalede i øvrigt at fortsætte Det skønne netværk og "holde gryden i kog" medhenblik på en næste Læsernes Litteraturfestival.
Lone Gladbo konkluderede, at projektlederne udarbejder et forslag med bl.a. formål og ambitionsniveau/omfang og proces for videreførelse til biblioteksledermødet
Se Susannes power point
Punkt 4:
Flyvende formidling.
Projektleder Rikke Lene Larsen fortalte om projektet De flyvende kufferter, som er en abonnementsordning for travle børnefamilier. Der bliver leveret en kuffert en gang om måneden med biblioteksmaterialer. Ordningen er blevet modtaget meget positivt af brugerne, og kufferterne er en vellykket måde at "komme ud af huset" på.
Punkt 5:
Biblioteksstatistik I praksis.
Lise Kann fra projektets styregruppe indledte med at opridse benchprojektets mål, som havde været at gennemføre en række modelprojekter, som bibliotekerne kan bruge som eksempel til efterfølgelse om, hvordan biblioteksstatistik kan anvendes til strategisk udvikling af det lokale bibliotek.
Jørgen Holst-Rasmussen og Laust Larsen, Fredensborg repræsenterede bencgruppen.
Laust sagde at det havde været sjov at arbejde med statistik i praksis, men også, at det havde været meget sværere og mere udfordrende samt mere tidskrævende at arbejde med projekterne end ventet. Erfaringen fra projektet er, at hvis bibliotekerne ønsker at arbejde med statistik - udover det almindelige med o-lister m.v., så er det vigtigt enten, at efteruddanne biblioteks-personalet, således at man bliver i stand til at designe, gennemføre, bearbejde og tolke statistiske undersøgelser - eller, at få professionelle i samarbejde med bibliotekspersonalet til at tage sig af det tekniske, så personalet kan fokusere på tolkningen af statistikken. For som Laust sluttede: "Statistik er ikke bare at trykke på en knap!"
Jørgen præsenterede sit bidrag: Kvalificering af statistikken "aktiv lånere", som er valgt fordi den nuværende statistik "aktive lånere" ikke giver et billede af, hvor mange lånere, der rent faktisk udlånes til (f.eks. familielån på ét kort). Med Jørgens metode viser det sig, at andelen af aktive lånere i Fredensborg stiger fra 45% til 60%. Jørgens forslag til kvalificering af "aktive lånere" sendes til den nye ad hoc-gruppe vedr. statistikindberetninger med henblik på senere at indgå i et forslag til styrelsen for Bibliotek og Medier.
Se Jørgens power point
Se benchbibrapporten her:
Punkt 6:
Meddelelser samt eventuelt.
Lone Gladbo meddelte at der var udsendt invitation til den nye Erfagruppe vedr. markedsføring af Folkebibliotekerne. Navne på repræsentanter og forslag til kandidater til forretningsudvalgene sendes senest mandag den 21. april 2008 til bib-kursus@gentofte.dk
Punkt 7:
Det nye DBC.
Mogens Braband orienterede om, at DBC www.dbc.dk efter adskillelsen fra biblioteksmedier videreføres med sin hidtidige ejerkreds, bestyrelse, ledelse og sit hidtidige produktsortiment. Adskillelsen indebærer, at DBC nu har bedre mulighed for at fokusere på en fortsat videreudvikling af den bibliografiske infrastruktur i samarbejde med bibliotekerne og deres institutioner og foreninger
Mogens Brabrand lagde ikke skjul på, at adskillelsen får økonomiske konsekvenser for DBC, og dermed også for bibliotekerne, idet der har været økonomiske fordele forbundet med samdriften af DBC og Biblioteksmedier. Prisstigninger vil derfor næppe kunne undgås i 2009.
