Det faglige Netværk For bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt
Erfagruppen for Biblioteksbetjening af etniske minoriteter
Opsamling fra Erfagruppemødet tirsdag d. 27 november på Farum Bibliotek
Henvendelse til SBCI og svar fra dem
Erfagruppen og biblioteksledermødet i hovedstadsregionen havde sendt et brev til SBCI, hvor der blev udtrykt utilfredshed med især depotordningen. Svaret fra SBCI blev taget til efterretning, selvom der var et par konkrete ting i henvendelsen, som Eva Fahnø Buch slet ikke havde forholdt sig til. Marianne opfordrede kraftigt bibliotekerne til selv at henvende sig til SBCI, hvis der var noget de var utilfredse med. Hvis der bliver yderligere behov for at tale med SBCI, har vi mulighed for at invitere Eva Fahnø Buch til et møde næste år.
Derefter fik vi en rundvisning på Farums dejlige bibliotek. Lektiecaféen har nogle fine rammer og den bliver nærmest invaderet af børnene, hvilket jo er positivt. Se under diskussionen om lektiecaféer længere nede.
Lektiecaféer
Der var desværre frafald blandt to af oplægsholderne, Susanne Linton og Regitze Müller på grund af sygdom,
Katrine Winther Adelsparre, kultur- og kommunikationsmedarbejder på Albertslund Bibliotek og frivillig på Roskilde Bibliotek lagde ud med at fortælle om lektiecaféen i Roskilde. Se i øvrigt vedlagte power points.
Hun nævnte blandt andet følgende problemstillinger: Vigtigt at gøre sig klart hvad man vil med en lektiecafé og hvordan samspillet mellem de frivillige og biblioteket skal forløbe. Der skal helst være en tovholder for de frivillige. Også vigtigt på forhånd at få en afklaring med hele biblioteket om oprettelse af lektiecaféen.
Red barnet er den frivillighedsorganisation, som er deres samarbejdspartner. Det har knebet med at finde nok frivillige. Man har haft ambitioner om at gøre mere ud af det end blot at have lektiehjælp blandt andet ved at knytte arrangementer til lektiecaféen. Det kan man for eksempel gøre ved at få lektiecaféens aktiviteter til at spille sammen med andre projekter på biblioteket. Katrine har arbejdet en del tidligere med "new audience development og har forsøgt i projektbeskrivelsen på Roskilde Bibliotek at koble det sammen ved at inddrage ikke blot de frivillige, men også brugerne i nogle aktiviteter. Man vil prøve at tilknytte nogle "ungeambassadører" til biblioteket og lade dem være bindelddet mellem brugere og bibliotek.
Bente Vedel og Anne Blom fra biblioteket i Solvangscentret fortalte om lektiecaféen på deres bibliotek. Overordnet har der været nogle byudviklingsprojekter i forbindelse med Urbanplanen, hvor biblioteket også har været inddraget. Forud for lektiecaféen har der været forskellige projekter. Der har været et læseprojekt, hvor man i samarbejde med to skoler har undervist 8. Klasser i informationssøgning og et læringsforløb med nogle mødre og børn blandt andet i samarbejde med sundhedsplejen. Hvad angår den lektiecafé, de har nu er biblioteket gået i partnerskab med den lokale skole i området, hvilket har givet nogle rigtige gode betingelser for opstarten.
Derudover er lektiecaféen i samarbejde med socialkontoret blevet udvidet til et sted, hvor voksne kan komme, således at der i forbindelse med lektiehjælpen også er en torsdagscafé for kvinder, hvor man blandt andet kan få hjælp til andre ting, oversættelse af breve, hjælp til jobsøgning m.v. og brug af computere. Til denne aktivitet har de fået støtte fra overbygningspuljen.
Anita fortalte mere konkret om lektiehjælpen og, hvordan de havde grebet det an. En meget stor del af det kører på det lavteknologiske plan. Her er det passer lineal, lommeregner saft, the frugt og kiks, som udgør grundelementet Det der gør læsecaféen til noget unikt er at det er for alle aldre .Så der er både tale om læring for voksne og børn. De rejste også problemstillingen, hvad bibliotekets rolle er. Ligesom i Farum kan det ind imellem gå livligt for sig, og hvornår er det lige man skal gribe ind som bibliotekspersonale? Se også længere nede.
Efter de to oplæg udmøntede der sig flere spørgsmål, som er værd at diskutere videre
Formålet med en lektiecafé. Vigtigt at gøre sig klart for forhånd. Det er ikke nødvendigvis en selvfølge, at der er grundige overvejelser om dette.
Desuden diskuterede vi bibliotekets relation til de frivillige samt rekruttering af frivillige. Blandt deltagerne på mødet var der mange forskellige erfaringer med at finde nok frivillige. Det er meget afhængigt af, hvor biblioteket rent geografisk befinder sig. Det er erfaringsmæssigt sværere at skaffe frivillige til de større børn og unge end til de mindre. Nogle potentielle frivillige er måske usikre på, om de kan løfte opgaven. Hele frivillighedsbegrebet blev også diskuteret, hvor der stadig væk hos nogle er en vis skepsis over for at bruge disse på biblioteket. Vigtigt at afstemme forventninger og roller med de frivillige, før man starter lektiehjælpen. Flere steder har der været uroproblemer, hvor der var tvivl om det var de frivillige, der selv skulle tackle det, eller om biblioteket godt kan gribe ind. Men da det rent fysisk foregår på biblioteket og at andre også skal kunne være der, er det rimeligt nok at biblioteket blander sig. På den anden side har man nogle steder også oplevet blandt andet fra skrankepersonalet, at man var for restriktiv og havde svært ved at rumme især de mindre børn, der støjer mere.
Samarbejde i lokalsamfundet blev også behandlet. Det er vigtigt for at imødegå fejlagtige forestillinger fra andre institutioner om konkurrence. Her er et vigtigt argument, at vores tilbud er et supplement. De steder hvor der i forvejen er et etableret samarbejde er det nemmest at løbe en lektiecafé i gang.
Da flere godt kunne tænke sig det forkromede overblik var der enighed om, at invitere Susanne Linton til et kommende møde Også for at forklare noget om puljen, som nogle af deltageren fandt for bureukratisk.
Flere var også i tvivl om, hvad der skulle til for at få penge til overbygningspuljen. Nogle havde været uforstående over for afslag.
Da der lige er kommet en meddelelse fra Susanne ud om, at der vil blive afholdt et par orienterings- og diskussionsmøder om lektiehjælpsprojektet, opfordres de der er interesserede til i stedet for at deltage i disse møder, hvor man netop også kan tale om puljerne og rammerne for dem.
Derefter kan vi overveje om der fortsat er behov for at få Susanne med til et møde.
