Ordstyrer: Hanne Ellingsen
Referat: Anne Marie Reinholdt

Deltagere: Vibeke Schmidt, Frederiksberg, Nina Frederiksen, København, Michael Olsen, Vallensbæk, Michael Willumsen, Gladsaxe, Kambiz K. Harmoozi, København, Marion Nathansen, Albertslund, Lone Skovgaard, Hvidovre, Ditte Lundstrøm, Helsingør, Ane Schlage, Brøndby Strand, Anne Christine Seidelin, Brøndby Strand, Hanne Ellingsen, Fredensborg, Jette Borch, Ishøj, Bettina Randahl Jensen, Farum, Marianne Ellert, Albertslund, Anne Marie Reinholdt, Ballerup.
Afbud: Rødovre, Høje Taastrup, Vangede/Gentofte Kambiz, som lige er tiltrådt som etnisk konsulent i København, præsenterede sig selv. Han vil gerne have et samarbejde med Erfagruppen og regionens biblioteker.

Det nye depotkoncept fra Bibliotekscenter for integration

Der var udbredt utilfredshed med det nye depotkoncept. Det er ikke tilfredsstillende at alt modtages i en stor blanding af voksen- og børnematerialer. Det er dejligt at få nye materialer, men depoterne er alt få små og for ufleksible. Jo flere nye depoter der sendes ud, jo mere vil det gå ud over indkøbsordningen, fordi det er de samme titler, der går igen. Nina havde opdaget, at der er et hul på ca. 5 års accession i Danbib 2002-ca. 2006. Det skyldes, at denne periodes materialer er forbeholdt depotordningen. SBCI har lukket for enkeltudlån for denne periode og tager heller ikke imod emnebestillinger mere. Det har resulteret i, at København har fået mange fjernlånsbestillinger. Faggruppen BITA har sendt en ”klageskrivelse” til SBCI’s ledelse. BITA er efterfølgende inviteret til et møde på SB. Send eksempler på utilfredshed med depotordningen til forretningsudvalget, som vil videregive kritikken til CB’s biblioteksledere. Send også mail direkte til SBCI’s ledelse.

Biblioteksorienteringer, hvorfor, hvordan og for hvem. Oplæg ved Marianne og Marion, Albertslund

Marianne og Marion havde lavet et skriftligt oplæg, som blev delt ud på mødet. Bibliotekerne ændrer sig og vores samarbejdspartnere, herunder Sprogcentrene, ændrer sig. Biblioteksorienteringerne er stadig en god mulighed for at gøre opmærksom på bibliotekets tilbud til målgruppen. De føler sig meget tryggere ved at komme på biblioteket, efter at have fået en biblioteksorientering og har mødt en bibliotekar. Erfaringerne er, at færre lærere fra Sprogcentrene henvender sig om en biblioteksorientering. Det skyldes bl.a. at der kommer færre til landet og sproglærerne har været optaget af mange omstruktureringer. Behovet er der stadig. Det viser sig, når man er opsøgende overfor andre samarbejdspartnere, f.eks. foreninger, netværksgrupper og boligområder. Marianne og Marion gav gode råd og eksempler på, hvorledes en biblioteksorientering kan foregå. I Hvidovre har de erfaring for, at lektiecaféen er et godt udgangspunkt for biblioteksorientering. DBC og Høje Tåstrup har begge lavet biblioteksspil for 4.-5. klasser, som er baseret på spørgsmål om biblioteket og bibliotekets materialer. Greve Bibliotek har udviklet et interaktivt spil ”Dragejagt”, Ishøj et ”indkøbsliste-koncept”, hvor man skal finde – og putte i indkøbskurven. I København skal børnene udfylde en tipskupon og får en præmie. Kambiz nævnte div. arrangementer og IT-hjælp som en måde at tiltrække målgruppen på. Århus har eksempelvis haft gode erfaringer med at arrangere en sundhedsuge. I Karlebo er der et godt netværkssamarbejde med tosprogskonsulenter, som går ud i hjemmene.

Gensidig orientering

Der er lektiehjælp på mange biblioteker i regionen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors: København, Hvidovre, Ballerup, Helsingør, Brøndby Strand. I Vallensbæk er lektiecaféen blevet nedlagt pga. manglende søgning. Ellers er der kun gode erfaringer. Albertslund, Farum og Nivå går i gang med at oprette lektiecafé efter sommerferien. Albertslund samarbejder med 5 andre biblioteker om projektet ”Vi læser avisen sammen”. I Albertslund samarbejdes med et boligområde. Nogle biblioteker har mænd som målgruppe. I Gladsaxe har man fokus på biblioteksorientering, Finfo og ”Vi læser avisen sammen”. I Ishøj er man ved at udvikle fremtidens børnebibliotek, f.eks. sansetrappe, billedbogsdrage, samtalesofa m.m., hvis økonomien rækker. I Farum samarbejdes med Dansk Flygtningehjælp  om ”Unge guide projektet” samt et karrierebibliotek som Nørrebro-modellen. Brøndby Strand arbejder med ”Det levende erfaringsbibliotek” for unge mellem 14-33 år: job, start en forening, livsspørgsmål. I København har man 4 indsatsområder: børn-unge-nye danskere-uddannelsessøgende. Der skal ansættes 4 integrationsmedarbejdere på hhv. Nørrebro, Blågården, Vesterbro og Tingbjerg. Et internationalt bibliotek er under planlægning. Nina har travlt med en depotordning i København samt den nye version af Finfo, som åbner i september 2007. Forretningsudvalget overvejer at arrangere en københavnertur i efteråret for erfagruppen. Der bliver et temamøde om unge-problematikken. Lektiecafé sættes på som punkt på et kommende erfagruppemøde, hvis der er behov.