Sted: Gentofte Bibliotekerne, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup
Deltagere:
Albertslund: Niels Dejgaard
Allerød: Anette Aalund
Ballerup: Tine Vind
Brøndby: Anette Jager Andersen
Egedal: Bente Stonor Nielsen
Fredensborg: Lise Kann
Frederiksværk-Hundested: Lene Jacobsen
Furesø: Nina Madsen
Gentofte: Lone Gladbo, John Nørskov Hansen og Ole Olav Jensen
Gladsaxe: Charlotte Plenge
Glostrup: Anne Marie Brems
Gribskov : Lisbeth Gøttsche
Helsingør: Margrethe Haugen
Herlev: Kirsten Frandsen
Hillerød: Sys Sigurd
Hvidovre: Kim Rømer Krogh
Hørsholm: Lene Rubow
Ishøj: Hans Peter Rasmussen
Lyngby: Susanne Rømeling
Tårnby: Jens Lauridsen
Vallensbæk: Mogens Post
Dagsorden
Punkt 1.
Godkendelse af referatet fra sidste møde samt godkendelse af dagsorden
Referatet godkendt
Punkt 2:
Borger.dk.
Henriette Eskelund-Hansen og Martin Ege Nielsen, begge fra It-og Telestyrelsens borgerkom-munikationskontor fortalte om baggrunden, visionen for borger.dk og samarbejdet med offentlige myndigheder herunder kommunerne.
Borger.dk's primære målgruppe er borgerne og portalen er ikke opdelt efter myndigheder, men indrettet og opdelt efter borgernes behov.
Udviklingsplaner: I 2007 videreudvikles på eksisterende borger.dk version 1. f.eks. øget brugervenlighed på visse områder af portalen.
I 2008 lanceres borger.dk version 2 indeholdende Min Side. Samtidig opbygges et fremadrettet politisk, organisatorisk og teknisk fundament for den gradvise udvikling hen mod en fuldt udbygget borger.dk indeholdende Min Side i 2012.
De 12 personas, der har været et omdrejningspunk i udviklingen af borger.dk., blev kort præsenteret. (Se nedenfor på borger.dk)
Henriette og Martin sagde at bibliotekerne var vigtige i formidlingen af borger.dk, fordi bibliotekerne i modsætning til staben bag borger.dk har kontakt med brugerne/borgerne og stor erfaring med at hjælpe og undervise ved informationssøgning og brug af IT og internet generelt.
Vedrørende f.eks. Gentoftes udvikling af Genvej så Henriette og Martin det som sund konkurrence, men målet er at borgeren har én digital indgang til det offentlige, og udfordringerne er at få etableret et effektivtt samarbejde og aftaler om standarder. Se mere her: borger.dk . (Se endvidere Henriette Eskelund-Hansens og Martin Ege Nielsens powerpoint)
Punkt 3:
Borger.dk online.
Den "digitale" træner Anne-Birgitte Sølberg guidede deltagerne på en online rejse gennem udvalgte steder i portalen.
Punkt 4:
Genvej. Edb-chef Peter Jensen orienterer om Genvej: Gentofte Kommunes digitale rum til borgerne. I Gentofte kunne man ikke vente til 2012 med at give borgerne mulighed for lokal digital kommunikation med det offentlige, og i februar åbnede Genvej. Genvej er den personlige, digitale adgang til nogle af de oplysninger, som kommunen og andre myndigheder har om den enkelte borger, og hvor man kan få adgang til selvbetjeningsløsninger, tilpasset den enkelte borger. Der kræves digital signatur for at benytte siden. Her kan den enkelte Gentofteborger blandt andet se sin lånerstatus på biblioteket, ugeplanen for børnenes skole og alt muligt om sin bolig.
Bibliotekssystemet indgår i de relevante steder på Genvej og på sigt vil bibliotekets hjemmeside blive integreret i sitet - og forsvinde! Peter Jensen opfatter ikke borger.dk/ Min side som en konkurrent til Genvej, men forudser vanskeligheder af bl.a. teknisk og organisatorisk art, før det hele kan "gå op i en højere enhed", så borgeren kun har én digital indgang til det offentlige. Se mere om Genvej her
Punkt 5:
• Drøftelse af kommissorium vedrørende markedsføring.
Kommissoriet blev godkendt med følgende tilføjelse til formålet: At opstille forslag til samarbejdsform.
Ad hocgruppens arbejde som omfatter 5 møder er afsluttet medio juni. Projektlederen Susanne Kier udsender snarest indbydelse om deltagelse. Der kan udover projektlederen maksimalt deltage 4 fra områdets biblioteker.
• Drøftelse af oplæg: Brugerne/borgerne som udgangspunkt for biblioteksudviklingen med (skøn) litteraturen som katalysator.
Det blev besluttet at arbejde videre med oplægget. I den anledning blev det aftalt, at kommentarer, ideer m.v. om projektet sendes til John Nørskov Hansen inden den 20. marts. Derefter indarbejdes disse i oplægget, der så behandles på biblioteksledermødet den 13. april
Punkt 6:
Meddelelser
Centralbibliotekets indkøbspolitik vedr. lydbøger på bånd/cd
Flere biblioteker havde forespurgt, om cb ville indkøbe lydbøger på bånd til brug for dem, der endnu ikke har skiftet apparatur. Biblioteksledermødet anbefalede, at cb udelukkende indkøber lydbøger på cd.
BiblioteksCenter for Integration skal flytte
Domicilet i Ballerup bliver skiftet ud med nye lokaler i det centrale København. I midten af april måned rykker biblioteket ind i nyindrettede lokaler på Christianshavn og kommer til at dele hus med Orlogsmuseet. I den forbindelse skal der bl.a. foretages en omfattende kassation. Hvis man har synspunkter i den anledning, kan man kontakte Niels Dejgaard, der i øvrigt også i samme anledning tager kontakt til koordinatoren for erfagruppen for biblioteksbetjening af etniske minoriteter.
Måling af leveringstid for interurbanudlån
Nina Madsen efterspurgte tidspunkterne for måling af leveringstid for interurbanudlån i 2007. Pia Hansen oplyser efter mødet at undersøgelserne, hvor vi tæller indkomne res. og den tid der går, indtil de er udlånsnoteret bliver: 15. maj og 16. maj samt 1. november og 2. november 2007.
Ansættelser i Hvidovre
Kim Rømer Krogh oplyste, at Hvidovre havde modtaget 143 ansøgninger til et antal bibliotekarstillinger. Det endelige antal afhænger af, hvor dyr den enkelte er og hvilket timetal den enkelte ansøger ønsker.
Lydavis i Egedal Kommune
Egedal Kommune udgiver nu en lokal lydavis for kommunens læsehandicappede borgere. Avisen redigeres af Egedal Bibliotekerne selv.
Punkt 7:
Punkter til næste møde den 13. april
• Oplevelsesøkonomi
Næste mødested: Gentofte Bibliotekerne
