Mødet blev holdt på Rødovregaard
Mødeleder: Lotte Lykke Simonsen
Referenter: Tove Damgaard, Margrethe Mogensen og Lotte Lykke Simonsen
Mødet startede, som sædvanlig med en "highlights-runde", hvor alle har mulighed for at præsentere sig selv og introducere én ting fra deres bibliotek (det blev til lidt flere ting denne gang!!!):
Maria - Tårnby
Der er indført selvbetjening pr. 1.10.
Pr. 1.1.07 bliver filialen i Kastrup nedlagt - der bliver ikke fyret men nedlagt stillinger ved naturlig afgang.
Bogbox-projektet er nu udvidet til at blive tilbudt samtlige 5. klasser i kommunen. De får booktalks og en bogkasse. Fra 10 klasser har dette givet 1200 boganmeldelser! - Som afslutning får klasserne et forfatterbesøg.
Pernille - Gribskov Kommune
Helsinge og Græsted lægges sammen. I BLIK er der indrettet en "ungecafé" i foyeren. Den er planlagt af bl.a. en medarbejder m. en master i børnekultur, som BLIK for tiden har (gratis). Der er åbent torsdag+lørdag, og er lidt svær at få til at køre, men man planlægger at udvide den med en pensionistcafé om fredagen.
Beth - Hvidovre
Biblioteket får ny struktur - bø og vo er lagt sammen på HB. På børnebiblioteket skal ansættes en konsulent på 0-25 års området.
Biblioteket har 75 års jubilæum, og deltager også i en kultur-og fritidsmesse.
Leif - Glostrup
Budgettet gik glat igennem. Børne og voksenudlånet lægges fysisk sammen.
Kirsten - Søllerød (snart Rudersdal)
Der er afholdt seminar om sammenlægningen - der bliver desuden diskuteret harmonisering af processer.
Læselyst - der er et fortælleprojekt i gang, hvor man har inviteret andre faggrupper til at deltage i materialevalget bl.a. til Mini-bib - som er små "rullende" børnehavebiblioteker.
Lotte Lykke - Gentofte
Her laver man spørgsmål til finalen i Smart-Parat…
VIP-anmelderklubben er stadig en stor succes. De skal ha besøg af Wikke og Rasmussen (for gode flasker vin!) De fortæller om at lave film. I december kommer forfatter Kirsten Harrild og fortæller om sine bøger (Pony-serien).
Hanne - Nivå
Her er sammenlægningsprocessen ret langt fremme.
De har haft en eventyrtema. Hertil er der indkøbt diverse materialer til en udstilling som er på skift i bibliotekerne. De har lavet et mediehjørne i stedet for ungdomshjørnet.
Marion - Ballerup
Her er lavet en samling af naturvidenskabeligt legetøj til udlån til alle. Desuden er lavet emnekasser om naturvidenskab. De har søgt penge i Dansk Naturvidenskabsfond, og de er brugt til en masse arrangementer om naturvidenskab. Der har desuden været afholdt et "mord-på-biblioteket" arrangement. Se Ballerups hjemmeside.
Anne - Birkerød
Sammenlægningen tager tid, så Anne "udfylder huller". Der har været et arrangement med smagsprøver på ny børnelitteratur en lørdag formiddag, hvor tilhørerne kunne gå til og fra. Det var en succes i modsætning til et tidligere, hvor det foregik en aften.
Kira - Vallensbæk
Kira er ny vikar og nøjedes derfor med at lytte.
Merri - Jægerspris
Her er ikke et highlight, men derimod et "lowlight"! Der skal nedlægges to filialer og spares 1,3 mill.
Tove - Hillerød
Der arbejdes meget med sammenlægningen i mange forskellige grupper, Sprogkufferterne er stadig en kanonsucces, og der er nu 25 og flere på vej.
Margrethe - Rødovre
Der skal spares - 1 filialstilling er nedlagt. - Der bliver muligvis kompenseret med en vikar i tre måneder.
Der er kufferter til daginstitutionerne. Af arrangementer var Warhammer i efterårsferien en succes.
Hakon - Lyngby
Hele kommunen er omstruktureret. Bø har manglet 3 heltidsansatte - og det kan mærkes! Børne- og voksenafdelingen bliver bevaret. Der er i år 100.000 mere til børneteater, og man har derfor haft 6x100 elever til teater. Det har været en stor oplevelse for alle.
Hanne - Herlev
Der skal ikke lægges nogen sammen.
Bø har nu været i stueetagen i et årstid, og det er der delte meninger om. De ældre vil nødigt ovenpå, men børnefamilierne er godt tilfredse. Der er afholdt skumringsaften en lørdag i oktober. Børnekulturkonsulenten havde søgt penge, og mange lokale var involverede.
Læselystprojekt i børnehaverne kører videre.
Der samarbejdes med studerende fra IT-universitetet og Biblioteksskolen. Det drejer sig om unges syn på biblioteket.
Hanne - Ølstykke
Skal lægges sammen med Stenløse og Ledøje-Smørum. Man får generelt de tre kommuners biblioteksbudget med over, dog er teaterpengene "forsvundet". Hanne arbejder på at "finde" dem et andet sted.
Lisbeth - Høje-Tåstrup
Ingen sammenlægning.
I stedet arbejdes der på en ny biblioteksstruktur, som ikke er kendt endnu. Man var med i Smart-parat. Der har været "Aktiv sommer" med ca. 100 børn som deltagere, samt et skriveværksted med kun 5 deltagere. Personalet i bø får undervisning i fortællekunst af Marianne Josefsson - det er rigtig godt!
Dorthe - Frederiksværk
Dorthe er "blevet" børnebibliotekar - da hun har været med til at planlægge, og nu skal passe det nye kombi-bibliotek på Melby Skole. Sammenlægningen med Hundested går godt.
Lene - Brøndby
Man har mange arrangementer som ikke trækker børn til. Nu vil de "gøre noget for bøgerne", og skolerne vil vise børnene kultur "på et højere plan" bl.a. ved besøg på etablerede teatre.
Brøndby Strand filialen skal bygges sammen med medborgerhuset, og da der ikke er ret megen plads bliver det et hybridbibliotek.
Margrethe - Slangerup
Her skal 3 små biblioteker og et større lægges sammen. Det tager tid.
Infocenteret for borgerne ser ud til at blive nedlagt, hvilket måske er meget godt da mange i personalet har søgt væk.
Selv skal Margrethe til Hillerød efter d.1.1 - dette skyldes at Uvelse "flytter" fra Slangerup til Hillerød og personalet i den sammenhæng kunne ønske at flytte med.
Lisa - Humlebæk
Der har været Smart-parat… for anden gang.
Helle - Helsingør
Har et projekt "Jorden rundt" og der er fredagsarrangementer den 1. fredag i hver måned i vinterhalvåret.
Der skal bygges nyt bibliotek - der tager megen tid og er rigtigt spændende.
Helene - Farum
Her tager sammenlægningen megen energi og tid. De fortsætter med eget arrangementsprogram, men der planlægges et fælles til næste år.
Den ledende børnebibliotekar i Farum bliver afdelingsleder pr. 1.1. Man har lånt et "læseskur" - det rejser rundt i børnehaver og et enkelt fritidshjem har haft det i 2 uger. Lige nu er det hos dagplejemødrene.
Anette - Ballerup
Anette er ny, og har måttet arbejde med besparelser fra første dag. Der har været fyringer, men bø bliver ikke ramt så hårdt som andre.
Man har gang i et projekt på tværs af aldersgrupper - det anbefales at kigeg på hjemmesiden for at få flere oplysninger!
I torsdags havde de "Rap-Battle" med rigtigt mange unge mænd fra hale Sjælland. (150-200 da der var flest!). De havde reklameret via kommunale institutioner og nøglepersoner, men reklamen via internettet og rappernes egne netværk var de væsentligste. Til næste år skal Blue Tooth helt sikkert overvejes i markedsføringssammenhæng.
Elektroniske spørgetjenester i børnebiblioteket
Der blev snakket om følgende under dette punkt:
* Bliver der for stor forskel på udlånsbibliotekarer der fortrinsvis passer lånerne der fysisk bevæger sig på biblioteket i forhold til de bibliotekarer, der passer en spørgetjeneste som f.eks. Spørg Olivia. Skal man tvinge alle børnebibliotekarer til at deltage i en spørgetjeneste, så alle får viden om, hvad børn spørger om i det virtuelle rum?
* Foreløbig er der ikke mange licenser til børn - der er www.danske-dyr.dk og www.verdens-dyr.dk. Men det ville være en god service, at give folk adgang til "licenser" hjemmefra via børnebibliotekernes hjemmesider.
* Skal vi gøre mere ud af at undervise børn og voksne (f.eks. Skolebibliotekarer) i at søge på Nettet og gøre opmærksom på børnebibliotekarernes links på portalen www.dotbot.dk
* Brønderslev: Her lægges link fra opgaver fra 7. klasserne ud på bibliotekets hjemmeside.
Netop til opgaveskrivning vil det være smart med "links" i vores søgedatabaser.
Under punktet "Spørgsmål, ideer og problemer", havde Søllerød et spørgsmål om Lydbøger og klargøring - skal de i mapper eller? Er der mulighed for at gøre "materialet mindre", selv om der også skal igennem selvbetjening?
Hvis der er nogen der har ideer eller forslag mailes det til Lotte Lykke losi@gentofte.bibnet.dk, som formidler det videre til netværket.
Der blev også spurgt til materialet X-box. Bliver det lånt ud på bibliotekerne? Flere biblioteker havde den opfattelse af udlånet af andre medier end bøger, er faldende. Børn og unge finder bl.a. spil på nettet m.m.
Et bibliotek (jeg fik desværre ikke fat i hvilket bibliotek), er begyndt med quick dvd - 3 dags lån.
Der kom et spørgsmål fra Tårnby, om hvordan bibliotekerne takler reserveringer og selvbetjening. Prioriterer vi lånerne på biblioteket eller dem der bestiller hjemmefra, med hensyn til bestilte materialer. De fleste var enige om at det var lånerne på biblioteket der var de vigtigste i den henseenede.
På BLIK går bibliotekaren ind og overruler reserveringen, hvis et reserveret materiale findes af en låner, så låneren kan få det med hjem, selvom selvbetjeningen siger nej.
Anette Godt fra Ballerup bibliotekerne fortalte at BØFA konferencen næste år, foregår i Stockholm - "Rum for barn". Se mere: www.kulturhuset.se.
Besøg på Heerup Museet
Museumsleder Eva Ormstrup fortalte meget inspirerende om formidling til børn + at vi fik en spændende rundvisning på museet.
