Referat fra Biblioteksledermødet den 1. oktober 2004

 

Mødet blev afholdt i Dyssegårdskirkens sognegård

 

Deltagere:

Albertslund: Niels Dejgaard

Allerød: Anette Aalund

Ballerup: Tine Vind

Farum: Vivi Fahnøe

Gentofte: Pia Hansen, John N. Hansen

Gladsaxe: Charlotte Plenge

Helsingør: Jens Hiorth-Lorenzen

Herlev: Kirsten Frandsen

Hvidovre: Kim Rømer Krogh

Høje-Taastrup: Jens Vincents

Karlebo: Vibeke Brix

København: Gunhild Søndergaard

Lyngby-Taarbæk: Susanne Rømeling

Rødovre: Bo Braune

Skævinge: Alice Holck Kvindebjerg

Slangerup: Kirstine Lundsgaard

Tårnby: Jens Lauridsen

Vallensbæk: Mogens Post

 

Desuden deltog fra ad hoc-gruppen vedr. Biblioteksbetjening af unge: Kirsten Egebo (København), Helle Appelby (Hørsholm), Peter Seest Mogensen Skævinge), Birthe Lynghøj (Rødovre) og derudover Tina Kuhn (lederpraktikant i Gentofte).

 

 

 

Punkt 1. Godkendelse af referat fra biblioteksledermødet d. 3. september 2004

Referatet blev godkendt.

 

 

Punkt 2. Bibliotekerne og de unge - vil vi dem og vil de os? Generel drøftelse af rapporten fra ad-hoc gruppen for biblioteksbetjening af unge og en specifik drøftelse af ad-hoc gruppens anbefalinger til det videre arbejde

Rapporten var udsendt til bibliotekslederne med dagsordenen.

ved Lotte Lykke Simonsen og Jacob Lærkes

 

Afdelingsleder i børnebiblioteket i Gentofte Lotte Lykke Simonsen og bibliotekar Jacob Lærkes fra Helsingør Kommunes Biblioteker fremlagde ad hocgruppens rapport. Gruppen er i foråret nedsat af biblioteksledermødet for at komme med deres bud på, at gøre biblioteket interessant og attraktivt for "unge" biblioteksbrugere, samt at udvikle og målrette biblioteksbetjeningen med udgangspunkt i de "unge" brugeres aktuelle kultur og adfærd.

Rapporten er lagt på Centralbibliotekets hjemmeside.

Oplægget blev vist i PowerPoint som er vedlagt referatet.

 

Anbefalinger fra rapporten:

Nationale tiltag:

• Markedsføring af biblioteket for de unge

• DBC, hurtigere levering og bredere udbud

• Ungdomsbibliotek

• Licensproblemer

• SMS

• Fokus på fælles uddannelses-tilbud

 

Lokale tiltag:

• Materialevalg

• Markedsføring

• Præsentation af slagtilbud

• Fokus på medarbejdernes kompetencer

 

Det blev på biblioteksledermødet aftalt, at centralbiblioteket vil planlægge et uddannelsesforløb omkring materialer specielt til unge. Kurserne er ikke kun for børnebibliotekarer, da materialerne lige så meget hører til i voksenafdelingerne. Formidling af disse materialer skal opprioriteres, så ikke kun nogle få specialister ved noget. Alle bør vide det mest basale omkring de såkaldte nye medier.

Lyngby har arbejdet på en hjemmeside til de unge. Centralbiblioteket vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse fra regionens biblioteker, der vil se på om der skal laves en regional hjemmeside for de unge.

Prisen på de nye medier skal ned. Andre lande kan købe video, spil og cd-rommer i alm. butikker. På landsplan bør der arbejdes på, at også danske biblioteker kan købe alle materialer og udlåne dem uden licens. Måske skal man i første omgang finde andre aktører end DBC, for at få større udbud og billigere priser.

SMS til brugerne. Både med besked om hjemkommet materialer, men også til f.eks. nyheder, hjemlån, arrangementer. Centralbiblioteket foreslår et udviklingsprojekt, der skal se på mulighederne, og på hvordan man på landsplan kan arbejde med de tekniske løsninger.

 

 

Punkt 3. Forsøget med konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter er forlænget 1 år. Orientering om og drøftelse af handlingsplan og indsatsområder for konsulenten for netværksområde 1

Med dagsordenen var udsendt Handleplan for indsatsområdet: Sprogstimulering af tosprogede børn (0-10 år) samt Nyhedsbrev til Netværk 1, 2004, nr. 4.

Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Marianne Ellert fortalte kort om forsøget de sidste 2 foregående år, og det arbejde, der forestår det næste år.

 

De sidste 2 år er der arbejdet med:

• Kompetenceudvikling af bibliotekspersonale

• Netværksmøder

• Fremstilling af informationsmateriale til bibliotekerne

• Møder om biblioteksbetjening af asylcentre

• Tværkulturelle mødesteder

• Modeludvikling af samarbejde med sprogcentre og biblioteksorientering

• Supervision af bibliotekspersonale i forbindelse med uroproblemer (temadag i oktober 2004)

• Biblioteket - en port til det danske samfund

 

Arbejdet i det kommende år:

Læringscentre som det overordnede tema. Herunder er der 4 indsatsområder, som er tværregionale.

• Sprogstimulering af tosprogede børn

• Det urolige bibliotek

• Kvinde og pigeprojekter

• Startpakke - ideer og værktøjer til biblioteksbetjening af etniske minoriteter

Derudover er der de regionale opgaver:

• Arbejdet i det faglige netværk

• Temadag/kurser

• Råd, vejledning, besøg og oplæg

 

Marianne Ellert tilbød bibliotekslederne, at komme ud på deres biblioteker på et besøg, for at drøfte hvad der kan gøres for betjening af etniske minoriteter på de enkelte biblioteker.

 

Marianne Ellert orienterede til sidst om, at der er mulighed for at ansøge Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje til projektet "Biblioteket - en port til det danske samfund". Ansøgningsfristen er den 1. november 2004.

 

Der kan læses mere om de etniske konsulenters arbejde på www.etniskekonsulenter.dk

 

 

Punkt 4. Fælles EU udbud af ikke-boglige materialer

Med dagsorden var udsendt bilag med et forslag til EU udbud samt et følgebrev.

Pia Hansen orienterede om, at en arbejdsgruppe bestående af Pia Hansen, Gentofte, Niels Dejgaard, Albertslund, Helle Petersen, Helsingør og Bente Christensen, Ballerup har udarbejdet forslaget.

Blanket til tilbagemelding om hvorvidt man ønsker at deltage i udbuddet bliver udsendt mandag, og bibliotekerne skal aflevere blanketten den 8. oktober.

 

Biblioteksledermødet drøftede kontrakten indgående, og der var følgende tilføjelser og ændringer:

Krav om elektronisk betaling skal med i udbuddet.

Leverandørerne skal som option tilbyde en grundklargøring.

Den bibliografiske etiket er også en option, der kan til eller fravælges.

Klargøring af konsolspil skal være en del af udbuddet.

Leveringstiderne bør være kortere. F.eks. max 6 dage på samtlige materialer.

% satsen for køb af materialer hos andre leverandører bør være højere end de 2 %. 10 % er mere passende, også selv om rabatten bliver det mindre.

Faktura på børne- og voksenmaterialer bør være adskilt.

 

Der var et ønske om miljødokumentation i de leverede materialer. Charlotte Plenge har en standardtekst, der sendes til Pia Hansen til brug for indføjelse i udbuddet.

 

De beløb som bibliotekerne opgiver at ville købe for, er udelukkende vejledende. Gentofte Kommunes jurist arbejder på afsnittet om videresalgsavancer.

 

 

Punkt 5. Besøg i Dyssegård Bibliotek, der er et kombineret skole- og folkebibliotek

Pia Hansen orienterede om kombi-biblioteket. Skole- og filialbibliotek var før åbningen af kombibiblioteket naboer i to forskellige bygninger. Gentofte Kommune har fået dispensation fra Folkeskoleloven, og kombibiblioteket er et to-årigt forsøg, gående ud på, at integrere folke- og skolebibliotek. Organisatorisk er kombibiblioteket en del af Gentofte Bibliotekerne, og skolebibliotekarerne refererer til kombibibliotekets afdelingsleder i de timer, de er i kombibiblioteket. Kombibiblioteket er en organisatorisk enhed med en enstrenget ledelse og et fælles budget. Skolebibliotek og folkebibliotek har integreret materialebestand, og faglitteratur for børn og voksne er også integreret. Der er en fælles materialekonto, og Gentofte Bibliotekerne køber ind til hele biblioteket.

 

Efter mødet var der mulighed for at besøge det nyåbnede kombi-bibliotek i Dyssegård, hvor afdelingsleder Marianne Skou Christensen viste rundt.

 

 

Punkt 6. Meddelelser

Liste med datoer for biblioteksledermødet i 2005 vedlægges referatet.

 

Fremtidens børnebibliotek. Der er blevet udbudt 3 projekter, som alle bliver gennemført. Der er i alt 12 biblioteker, der ønsker at være med i projekterne. Den 26. oktober bliver der afholdt et fælles møde for alle de deltagende biblioteker. Alle 3 projekter afvikles i 1. halvår af 2005. Der nedsættes en styregruppe, for alle 3 projekter.

 

Centralbibliotekets kursuskatalog for 1. halvdel af 2005 udkommer til november. Emnerne for kurserne bliver: Arrangementsvirksomhed, licenser, nodesøgning, undervisningskursus, skrivning af ansøgninger til fonde og puljer, skønlitterære kvindeuniverser, centrale danske kilder på nettet, on-line musik, pjecer på nettet, powerpoint, samfundsinformation.

Derudover afholdes temadage:

Etnisk musik på bibliotekerne, Internettes indflydelse og pornoficeringen i samfundet, At nå ud over rampen - om markedsføring, Fakta om chip-teknologi og en forlagsdag om børnebøger.

 

Næste møde bliver den 5. november 2004. Enmet er strukturreformen. Oplægsholderne er Kommunaldirektør Svend Lundtorp, Bornholm og Jens Thorhauge, BS.

 

Mogens Post orienterede om, at Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn afholder et arrangement på Vallensbæk Bibliotek den 23. november med enmet; Hvor går biblioteket hen. Oplægsholderne er Knud Schultz, Århus og medlem af Folketinget Mette Frederiksen.

 

Niels Dejgaard fortalte om den store mediedækning, der havde været i forbindelse med åbningen af det nye hovedbibliotek i Albertslund. De begynder med sønsdagsåbning hver søndag i vinterhalvåret.

Niels Dejgaard inviterede i øvrigt bibliotekslederne til at holde biblioteksledermødet i Albertslund i december måned.

 

Susanne Rømeling orienterede om, at Lyngby bibliotek genåbnede i mandags, men at den officielle åbning først bliver den 27. februar 2005, da ikke alt er færdigt endnu.

 

Hans Peter Rasmussen orienterede om, at Ishøj bibliotek stadig har lukket. Renoveringen af biblioteket trækker ud, da der er fundet svampeskader under gulvet. Biblioteket åbner først til næste år. Der er oprettet nødbibliotek i lokaler i nærheden.

 

Tine Vind orienterede om, at Ballerup Bibliotekerne har ansat ny vicestadsbibliotekar pr. 1. november 2004. Det er Doris Svenstrup fra Herning Bibliotek.

 

Pia Hansen orienterede om, at centralbiblioteket har afholdt møde med uddannelsesbibliotekarerne. Mødet handlede fortrinsvis om kørselsordningen. Det var et godt møde og mange misforståelser omkring centralbibliotekets forpligtelser overfor disse biblioteker blev ryddet af vejen. Alle centralbibliotekerne har udmeldt, at de ikke længere sender materialer til uddannelsesbibliotekerne med post og at uddannelsesbibliotekerne, hvis de ikke ønsker at deltage i kørselsordningen, må lave aftaler med deres lokale folkebibliotek, om at hente bestilte materialer der.

Der blev desuden drøftet projektet Læring og viden, hvor flere uddannelsesinstitutioner har gjort nogle erfaringer. Der blev stillet forslag om fælles temamøder om emnet for ansatte ved folkebiblioteker og biblioteksansatte ved uddannelsesinstitutionerne.

 

 

Referat ved Anette Flügge