Referat fra Biblioteksledermødet den 8. april 2005

 

Mødet blev afholdt på Lyngby Bibliotekerne

 

Deltagere:

Albertslund: Niels Dejgaard

Allerød: Anette Aalund

Ballerup: Tine Vind

Dragør: Hanne Nordahl Friis

Farum: Vivi Fahnøe

Fredensborg-Humlebæk: Lise Kann

Frederiksberg: Bente Nielsen

Frederikssund: Thorben Vinterby

Frederiksværk: Elna Nyholm

Gentofte: Lone Gladbo, Pia Hansen, John Nørskov Hansen og Susanne Fich

Gladsaxe: Charlotte Plenge

Glostrup: Anne Marie Brems

Græsted-Gilleleje: Marianne Krawack

Helsingør: Margrethe Haugen

Herlev: Kirsten Frandsen

Hillerød: Kirsten Bennekou

Hvidovre: Kim Rømer Krogh

Hørsholm: Lene Rubow

Ishøj: Hans Peter Rasmussen

Karlebo: Vibeke Brix

Ledøje-Smørum: Ingrid Bay

Lyngby-Taarbæk: Susanne Rømeling

Rødovre: Bo Braune

Slangerup: Kirstine Lundsgaard

Søllerød: Marianne Aastrup

Tårnby: Henrik Wendt

Vallensbæk: Mogens Post

Værløse: Bente Høegh

Ølstykke og Stenløse Bibliotekerne: Bente Stonor Nielsen

 

 

 

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt

 

 

2. Godkendelse af referat fra biblioteksledermødet den 11. marts 2005

Referatet godkendt

 

 

3. CB- tilfredshedsundersøgelsen og CB- beretningen 2004

Pia Hansen fremlagde CB- beretningen 2004. Biblioteksledermødet havde ikke yderligere kommentarer.

 

Pia Hansen fremlagde CB- tilfredshedsundersøgelse 2004 og lagde særlig vægt på den del af tilfredshedsundersøgelsen, som omhandler tilbagemeldingen på tilfredsheden med Gentofte bibliotekerne som centralbibliotek.

Generelt har centralbiblioteket fået en utrolig flot tilbagemelding på spørgeskemaet. I forhold til de relativt få områder hvor CB scorer lavt, vil Gentofte Bibliotekerne fokusere på de punkter i tilfredshedsundersøgelsen, som kun har opnået karakteren (3,5), som svarer til en besvarelse mellem "hverken tilfreds" eller "utilfreds".

 

Titelspredning:

Ifølge tilfredshedsundersøgelsen scorer elektroniske dokumenter lavest i denne kategori.(4.1) Biblioteksledermødet konkluderede, at utilfredsheden med de elektroniske dokumenter, ikke handler om overbygnings licenser og dokumenter - men ønsket om at få en licenstilbudspakke, som er tilpasset det enkelte biblioteks behov.

Gentofte Bibliotekerne laver et specielt tilbud på licensområdet med vejledning/uddannelse, målrettet de mindre biblioteker i CB-området.

 

Leveringstiden på materialer:

Leveringstiden på materialer er den ydelser der scores lavest i alle kategorier. Gentofte Bibliotekerne vil forsat have fokus på fremfindingsproceduren.

 

Andre ydelser:

I denne kategori scorer centralbiblioteket lavest på informationstjeneste og muligheden for at komme i kontakt med CB-personalet.

F.eks. har Frederiksværk bibliotek oplevet, at få beskeden " fagspecialisten er ikke tilstede" ved henvendelse til CBfonen.

Hillerød Bibliotek har forsøgt, at få vejledning i brugen af CB-hjemmesiden via CB-fonen uden stort held. CB-hjemmesiden er pt. under redigering.

 

Pia Hansen vil gennem yderligere kontakt til bibliotekerne, analysere hvilke problemer der ligger bag de lave karakterer i undersøgelsen.

 

Biblioteksledernes generelle indtryk af spørgeskemaet er, at skemaet virker uprofessionelt og upræcist. Pia Hansen viderebringer kommentarerne til biblioteksstyrelsen.

 

 

4. Integrerede brugerrettigheder og folkebibliotekernes infrastruktur

Bibliotekslederne har modtaget bilag om integrerede brugerrettigheder og artikel på www.danmarksbiblioteker.dk

 

John Nørskov Hansen præsenterede hovedpunkterne i rapporten om "Det sømløse bibliotek" fra Århus Amt.

Biblioteksledermødet drøftede fælles webindgang kontra den lokale profil og profilering og konkluderede, at begge indgange var mulige og nødvendige.

 

 

5. Standard reglement

Pia Hansen fremlagde netværksgruppen for udlånsekspeditionsområdets forslag til standard reglement. Biblioteksledermødet havde følgende kommentarer:

 

• Generelt betragtes forslaget til standard reglementet, som inspiration i forhold til udarbejdelsen af lokalt reglement

• Aflevering af materialer: Afleveringskvitteringen forpligter brugeren i forhold til selvaflevering

• Standard reglementet kan ikke bruges i forhold til skoleområdet eller kombibbiblioteker

• Der mangler en beskrivelse af de juridiske regler ved udelukkelse fra biblioteket

 

Set i lyset af den kommende kommunalreform og det deraf følgende behov for ensretning, forslog Pia Hansen, at flere biblioteker gik sammen om at lave et fælles reglement - som direkte skal implementeres i daglig drift. Alle biblioteker inviteres hermed til at deltage i udarbejdelsen af et sådant. Pia Hansen udsender invitation til arbejdsgruppens første møde.

 

 

6. Meddelelser

 

EU- udbud på ikke boglige materialer:

Arbejdsgruppen har modtaget 2 gode tilbud.

Pia Hansen meddelte, at der er fejl i processen omkring udbuddet. Der forventes en afklaring 13. eller 14. april 2005.

 

Kørselsordning:

Pia Hansen efterspurgte kommentarer omkring kørselsordning. Biblioteksledermødet havde ingen kommentarer.

 

Studietur til Holland:

Program sendes ud i næste måned.

 

Fælles dansk-svensk ledelsesseminar den 2. og 3. juni 2005:

Program udsendes snarest.

 

Status for det faglige netværk:

Status udsendes med referatet og drøftes på næste biblioteksledermøde i maj.

 

Fagligt netværk:

Erfagruppen for webredaktører er oprettet - der er 30 tilmeldinger.

 

Ad hoc gruppe om betjening af handicappede:

Gentofte Bibliotekerne har holdt møde med Danmarks Blindebibliotek om et muligt samarbejde om betjeningen af handicappede på folkebibliotekerne. Forslag til kommissorium for Ad hoc gruppen præsenteres på næste biblioteksledermøde.

 

Værløse Bibliotek holder på grund af gulvrenovering lukket frem til slutningen af maj.

 

Ophavslov og billeder på OPAC:

Ballerup Bibliotek rejste problemstillingen omkring brugen af bogforsider/billeder på OPAC. Gentofte Bibliotekernes leder af IT-afdelingen Peter Jensen meddeler, at Ibooks har bedt alle om at fjerne links til forsidebillederne.

 

IFLA 2005:

Lone Gladbo meddelte, at gentofte Bibliotekerne gerne koordinerer en samlet tur til IFLA 2005 i Oslo. Interesseret kan melde sig hos Lone Gladbo på lg@gentofte.bibnet.dk

 

Workshop og kommunalreformen:

Græsted/Gilleleje Bibliotekerne spurgte til Centralbiblioteks indsats i forhold til kommunalreformen. Biblioteksledermødet besluttede, at centralbiblioteket skal arrangere en inspirations workshop efter biblioteksledermødet den 13. maj 2005, kl. 13-15, hvert bibliotek kan deltage med 2-3 medarbejdere. Interesserede biblioteker kan melde sig hos Susanne Fich suf@gentofte.bibnet.dk. Senest den 25. april. I forbindelse med strukturændringer og udformning af ansøgninger til Udviklingspuljen med frist 1. juni kan bibliotekerne trække på centralbiblioteket. John Nørskov Hansen har indtil videre aftaler med Ledøje/Smørum -Ølstykke og Stenløse; Fredensborg-Humlebæk og Karlebo samt Græsted Gilleleje og Helsinge.

 

 

Punkter til Maj måneds biblioteksledermøde:

Nationalt inforpunkt om miljø/ved Ballerup, Albertslund og Københavns biblioteker

 

 

 

Referat ved Susanne Fich - suf@gentofte.bibnet.dk