Referat fra Biblioteksledermødet den 7. april 2006

 

Mødet blev afholdt på Gentofte Hovedbibliotek

 

Deltagere:

Albertslund: Niels Dejgaard

Allerød: Anette Aalund

Ballerup: Tine Vind

Dragør: Hanne Nordahl Friis

Farum: Vivi Fahnøe

Fredensborg-Humlebæk: Anette Engelstoft

Frederiksberg: Helle Jensen

Frederikssund: Thorben Vinterby

Frederiksværk: Karen Schouenborg

Gentofte: Lone Gladbo, Pia Hansen, John Nørskov Hansen og Susanne Fich

Gladsaxe: Charlotte Plenge

Glostrup: Anne Marie Brems

Herlev: Kirsten Frandsen

Hillerød: Tove Damgaard

Hvidovre: Else Morthorst

Høje-Taastrup: Leon Rye

Hørsholm: Lene Rubow

Ishøj: Hans Peter Rasmussen

Karlebo: Vibeke Brix

Ledøje-Smørum: Ingrid Bay

Rødovre: Bo Braune

Søllerød: Marianne Aastrup

Tårnby: Gudrun Møller

Værløse: Nina Madsen

Ølstykke og Stenløse: Hanne Lund

 

 

Desuden deltog:

 

Under punkt 3

Rikke Lene Larsen, Gentofte Bibliotekerne.

 

Under punkt 4

Mette Henriksen, Gentofte Bibliotekerne.

 

 

Punkt 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra Biblioteksledermødet den 3. marts 2006

Dagsorden godkendt.

 

Hvidovre Bibliotekerne havde følgende bemærkning til referatet fra Biblioteksledermøde den 3. marts 2006:

 

Under punkt 2: Centralbiblioteket og indsatsområdet: Læse og synshandicappede. Biblioteksledermødet blev enig om, at Gentofte Centralbibliotek og Danmarks Blindebibliotek på vegne af amtets biblioteker laver en ansøgning om midler fra Overbygningspuljen. Projektet skal tage udgangspunkt i den enkelte læse- og synshandicappede bruger og rollefordelingen mellem Danmarks Blindebibliotek og folkebibliotekerne i forhold til betjeningen af læse- og synshandicappede.

 

Hvidovre Bibliotekerne ønsker, at ansøgningen skal inddrage funktionelle analfabeter.

 

 

 

Punkt 2. Indretning af børnebiblioteker - et forskningsprojekt

Marianne Aastrup, Søllerød Bibliotekerne fremlagde tankerne bag projektet "Indretning af børnebibliotek i Holte - et forskningsprojekt ". Se vedlagte bilag:

 

Filtype pdf Mit drømmebibliotek

 

 

 

 

Punkt 3. Fremtidens børnebibliotek - fælles regionale projekter

Rikke Larsen og John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne fremlagde det udsendte bilag. Biblioteksledermøde besluttede med enkelte tilføjelser at gennemføre alle 3 foreslåede projekter.

Se vedlagte reviderede bilag om:

 

Filtype pdf Fremtidens børnebibliotek 2006

 

 

 

Punkt 4. Præsentation af projekt "Alle børn har en kulturarv"

Mette Henriksen, Leder af lokalhistorisk arkiv, Gentofte Bibliotekerne fortalte om projektet "Alle børn har en kulturarv", som er et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Kulturarvsstyrelsen, Gentofte Kommune, Lokalhistoriske Arkiv for Gentofte Kommune, Kroppedal Museum og Øregaard Museum.

 

Websitet åbnes den 27. april 2006 kl. 10.30. Invitationer er sendt ud til alle bibliotekslederne.

 

Der afholdes endvidere et seminar om "Alle børn har en kulturarv" på Gentofte Bibliotekerne den 16. maj 2006. Indbydelse til seminariet udsendes snarest.

 

Se mere på websitet www.kulturjagt.dk og i vedlagte bilag:

 

Filtype pdf Alle børn har en kulturarv

 

 

 

 

Punkt 5. Meddelelser

 

CB tilfredshedsundersøgelsen 2006

CB tilfredshedsundersøgelsen 2006 er sendt ud til alle biblioteksledere. Fristen for aflevering af undersøgelsen er den 28. april 2006. Den 5. maj 2006 præsenteres resultaterne af undersøgelsen på biblioteksledermødet.

 

Easysite

Næste møde om Easysite lægges i umiddelbar forlængelse af næste Biblioteksledermøde den 5. maj 2006 kl. 12.30. Indkaldelse til mødet udsendes separat.

 

Smart-Parat-Svar

Der udsendes snarest en handlingsplan for den lokale afvikling af Smart-Parat-Svar. De lokale runder starter i september 2006, og finalerunden bliver i november 2006. Som sidste år producerer Gentofte Bibliotekerne spørgsmålene til konkurrencen - i år i samarbejde med Albertslund Bibliotekerne.

 

Centralbibliotekarmødet

Lone Gladbo refererede fra det for nyligt afholdte Centralbibliotekarmøde den 30. og 31. marts.

Den fremtidige Centralbiblioteksstruktur udmeldes senest ved udgangen af 2006. Lone Gladbo mener, at den mest realistiske løsning på en fremtidig struktur vil følge den regionale struktur med 5 centralbiblioteker.

 

Endvidere hæftede Lone Gladbo sig især ved Biblioteksstyrelsens udmelding af, at fremtidige Centralbiblioteksopgaver foruden materialeoverbygningen også vil omfatte regional samordning, styrkelse af faglige kompetencer, netbibliotekerne, fremskaffelse af elektroniske ydelser og helt nye opgaver, som endnu ikke er kendte. Biblioteksstyrelsens udmelding er helt i overensstemmelse den nuværende CB-kontrakt for Københavns og Frederiksborg amt.

 

Centralbibliotekerne har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et notat til Biblioteksstyrelsen om fremtidige CB-opgaver. Arbejdsgruppens oplæg udsendes ultimo maj til bibliotekslederne i Frederiksborg og Københavns Amt med henblik på kommentarer.

 

Netmusikken

Der er indledt nye forhandlinger med KODA.

 

Punkter til kommende Biblioteksledermøder

• Karenstid på udlån af musik cd'er (Afventer Biblioteksstyrelsens undersøgelse om karenstid).

Oplæg ved Tine Vind, Ballerup Bibliotek, og Charlotte Pedersen, Leder af Odense musikbibliotek.

 

• Mit Bibliotek

Oplæg ved IT-chef Peter Jensen, Gentofte Bibliotekerne.

 

• Licenser

Oplæg ved John Nørskov Hansen.

 

 

Næste møde den 5. maj 2006 afholdes på Gladsaxe Bibliotek - ligesom mødet om Easysite ligeledes afholdes på Gladsaxe Bibliotek.

 

 

Referat ved Susanne Fich - suf@gentofte.bibnet.dk